Elises langsomme overgivelse til Xavier i atelieret

Lampen over staffeliet summede, og regnen slog mod atelierets høje ruder. Elise, otteogtyve, stod barfodet på det malingplettede gulv med kulstift i hånden og en halv skitse foran sig. Hendes røde hår var sat løst op, og fugtige lokker klæbede til den blege nakke. Blusen var tynd, ærmerne smøget op, og nederdelen sad lavt på hofterne, fordi hun havde malet siden eftermiddag og glemt at rette på sig selv. Terpentin, linolie og kold kaffe hang i luften. Hun havde sagt til sig selv, at aftenen bare var arbejde.

Klokken var over ni, da det bankede. Ikke forsigtigt. Tre faste slag.

Hun åbnede, og Xavier fyldte døråbningen. Toogtredive, høj, med brede skuldre under en mørk frakke og regn i det korte hår. Hans hud var dyb og varm selv i det kolde lys fra trappen, og da han trådte ind, syntes rummet at trække sig sammen om ham. Han satte tasken fra sig, så på staffeliet og derefter på hende, længe nok til at hendes mave trak sig sammen.

"Du sagde nøgen," sagde han. Stemmen var lav, rolig, med et smil i kanten. "Skal jeg klæde mig af med det samme, eller vil du først lade, som om vi taler om lys?"

Elise mærkede varmen stige op ad halsen. "Lyset er allerede sat. Du kan stille dig ved væggen. Jeg skal bruge skuldrene og hoften. Og ja. Nøgen."

Han lagde frakken, trak trøjen over hovedet og lod den falde over en stol. Under den var brystet bredt, maven fast, armene tunge af muskler, der bevægede sig, da han åbnede bukserne. Hun forsøgte at se som kunstner. Det lykkedes ikke. Hendes blik fulgte linjen fra kravebenet ned over maven, og da stoffet gled af hofterne, og han stod helt nøgen på det kolde gulv, glemte hun kulstiften mellem fingrene.

"Du kigger, som om du har ventet," sagde han.

"Jeg studerer form," svarede hun, og løgnen lød tynd.

"Så studer." Han vendte sig langsomt, lod hende se ryggen, den smalle talje, de kraftige lår, og vendte så fronten til igen. Hans pik hang tung og mørk mod låret, allerede fyldigere end den havde været et øjeblik før. "Du har malet mænd før."

"Ikke sådan en krop." Hun sank. "Ikke din."

Et smil trak i hans mund. "Sig det rent ud, Elise. Du er nysgerrig efter, hvordan den føles. Ikke kun hvordan den ser ud i lys."

Hun satte sig ved staffeliet, fordi hun ikke turde stå så tæt på. "Stil dig med vægten på det ene ben. Hånden på hoften. Og hold op med at tale, ellers bliver stregen skæv."

Han adlød. Et stykke tid var der kun regn, pensel mod lærred og hans åndedræt. Hun lagde farve på skulderen, på den mørke glans over brystet, på den måde lyset brød over hans mave. Hendes hånd var sikker, indtil den ikke var det. Hver gang hun løftede blikket for at måle en proportion, mødte hun hans øjne. Han flyttede sig ikke meget. Alligevel ændrede rummet sig. Hans pik løftede sig langsomt, tykkere, mørkere, indtil den stod ud fra kroppen og ikke længere kunne skjules som en tilfældig linje i et studie.

Elise satte penslen forkert. Et ryk gik gennem hånden, og en mørk streg skar skævt over lærredet.

"Du ryster," sagde Xavier.

"Du gør det med vilje."

"Ja." Han skiftede stilling, spredte benene en anelse, lod hånden glide ned og lukke løst om roden, ikke for at gemme sig, men for at vise hende vægten, årerne, den blanke spids. "Jeg har villet have dig til at se den, siden du åbnede døren med den mund og de øjne. Sig, hvad du vil."

Hendes stemme kom ud tynd og hæs. "Jeg vil have dig. Ikke som model. Jeg vil mærke dig. Jeg har villet det, siden du trådte ind, og jeg kan ikke male mere."

Han forlod væggen. Gulvbrædderne knirkede under hans vægt. Han standsede foran hende, så nær at hun kunne mærke varmen fra hans hud, og lagde en hånd om hendes nakke.

"Er du sikker?"

"Ja." Hun greb hans håndled, ikke for at skubbe ham væk, men for at holde ham der. "Jeg vil have det. Jeg siger ja."

Så kyssede han hende. Ikke forsigtigt. Munden var varm, krævende, og hun åbnede sig for ham med et lille, brudt åndedrag, mødte hans tunge, bed let i hans underlæbe, da sulten væltede op i hende. Hans hænder gled ned over hendes ryg og trak hende ind, så hendes mave mødte hans erektion. Hun stønnede ind i kysset og begyndte selv at knappe blusen op. Fingrene fumlede, men hun gav ikke op. Stoffet faldt fra skuldrene. Brystholderens hægte gav efter under hendes egne hænder, og hun pressede sine bløde, blege bryster mod hans brystkasse, nød den ru varme, den måde hans mørke hud fik hendes til at virke næsten gennemsigtig.

"Smuk," mumlede han mod hendes mund. "Helt blød. Helt min i aften, hvis du vil det."

"Jeg vil det." Hun gned sig mod ham, patterne flade mod hans muskler, brystvorterne hårde. "Rør ved mig. Overalt."

Han løftede hende, som vejede hun ingenting, og bar hende de få skridt hen til arbejdsbordet. Tuber, kul og en våd klud røg på gulvet. Han satte hende på kanten, skubbede nederdelen op om livet og trak trusserne ned over lårene, langsomt nok til at hun kunne standse ham, hurtigt nok til at hun mærkede utålmodigheden i hans hænder. Hun løftede hofterne og hjalp ham. Da stoffet faldt, sad hun åben for ham, rødblond og allerede våd, med spredte knæ og hænderne i bordkanten.

Xavier sank ned mellem hendes ben. Hans store hænder holdt hendes lår ude. Det første strøg med tungen var bredt og langsomt, fra den våde åbning op over klitten, og Elise kastede hovedet tilbage med et hæst skrig, hun ikke nåede at bide i sig. Han slikkede hende, som om han havde god tid og alligevel ikke kunne få nok. Tungen cirklede, pressede, fladede ud, stak ind i hende og vendte tilbage til det ømme punkt, til hendes lår rystede mod hans kinder. Han sugede klitten ind mellem læberne og lod to fingre glide ind, krummede dem, fandt det sted, der fik hende til at bande.

"Xavier. Ja. Der. Slip mig ikke."

"Kom for mig," sagde han mod hendes kusse, stemmen mørk af sult. "Jeg vil smage det."

Hun kom hårdt. Hofterne rykkede op mod hans mund, fingrene greb i hans hår, og en lang, brudt lyd slap ud af hende, mens musklerne trak sig sammen om hans fingre. Han blev ved, blidere nu, slikkede hende gennem efterdønningerne, til hun halvt lo, halvt hulkede og trak ham op ved skuldrene.

"Min tur," hviskede hun. "Jeg vil have den i munden."

Hun gled ned fra bordet, sank på knæ på det hårde gulv og tog ham i hånden. Hans pik var tyk, tung, mørk, med en glat, fugtig spids. Hun kyssede den først, smagte salt, og lod så læberne glide ned over hovedet. Kæben skulle give plads. Hun tog, hvad hun kunne, hånden om det, hun ikke nåede, og sugede ham dybt, mens tungen arbejdede under skaftet. Xavier bandede lavt og lagde en hånd i hendes røde hår, ikke for at tvinge, men for at mærke hende.

"Sådan. Se på mig, mens du suger den."

Hun løftede blikket. Hans øjne var mørke, munden halvåben. Hun tog ham dybere, lod spyttet gøre det glat, og stønnede om ham, da hans hofter gav et lille, ukontrolleret stød. Han trak sig ud, før han mistede sig selv, og hjalp hende op.

"Vend dig," sagde han. "Mod væggen. Hvis du stadig vil have mig inde i dig."

"Jeg vil have dig inde i mig. Hårdt."

Hun støttede hænderne mod den kolde væg ved siden af vinduet, nederdelen stadig oppe om livet, røven skudt tilbage. Xavier stillede sig bag hende, gned spidsen gennem hendes våde sprække, og da hun nikkede og skød sig bagud, trængte han ind. Langsomt først, fordi han var tyk, og hun måtte ånde sig åben om ham. Så helt. Fylden fik hende til at klynke, panden mod underarmen, og da han begyndte at støde, var der ingen blidhed tilbage i rytmen. Hofterne slog mod hendes balder. Hver stød drev et gisp ud af hende. Hans hænder holdt hendes talje, en af dem gled op og klemte et bryst, den anden ned mellem hendes ben for at gnide klitten i takt.

"Hør dig selv," stønnede han. "Du tager den så godt."

"Mere. Hårdere. Jeg kan mærke dig helt inde."

Han adlød. Væggen knagede svagt. Regnen druknede ikke lydene. Elise mødte ham, skød røven tilbage, og mærkede en ny bølge bygge sig op, skarpere end den første. Før den nåede at bryde, trak han sig ud, vendte hende og kyssede hende hæst.

"Ned på gulvet. Jeg vil se dit ansigt, når du rider mig."

De sank ned mellem taburetter og en falden pensel. Xavier lagde sig på ryggen på det slidte gulvtæppe, pikken blank og hård op mod maven. Elise svingede et ben over ham, greb om ham og sænkede sig. Langsomt. Centimeter for centimeter, til hun sad helt nede, fyldt, med hænderne på hans bryst og munden åben. Så begyndte hun at ride. Ikke pænt. Hun rejste sig og lod sig falde, malede hofterne i cirkler, red ham, som om natten kunne brænde op under dem. Hendes bryster gyngede. Det røde hår faldt ned og klæbede til kinderne. Xavier greb hendes hofter med begge hænder, hårdt nok til at sætte mærker, og stødte op i hende, hver gang hun sank.

"Se ned," sagde han, råt, øjnene fæstnet der, hvor de mødtes. "Se, hvordan din hvide kusse sluger min sorte pik. Helt. Igen og igen."

"Ja." Hun lo hæst, skamfuld og vild på samme tid, og red ham hårdere. "Den sluger dig. Hele den tykke, sorte pik. Jeg vil have den. Jeg vil have, at du ser, hvor våd jeg er om dig."

"Stram. Så fandens stram og hvid om mig. Sig, at den er min i nat."

"Den er din. Min kusse er din. Knep mig. Fyld mig."

Han satte sig halvt op, fangede en brystvorte mellem læberne og sugede, mens han hamrede op i hende. Elise skreg hans navn. Orgasmen rev igennem hende uden varsel, en lang, rystende krampe, der fik hende til at klemme sig om ham, til tårerne sved i øjnene, til hun borede neglene i hans skuldre og blev ved med at bevæge sig, fordi hun ikke kunne holde op. Xavier bandede, greb hendes hofter endnu hårdere og stødte op i de sidste, ujævne tag, til han også kom. Hun mærkede ham pulsere dybt inde, varmt og kraftigt, og hun red ham gennem det, indtil hans greb blev blødt, og de begge sank sammen, svedige og forpustede, med hendes pande mod hans.

Et stykke tid var der kun deres åndedræt og regnen.

Senere sad hun nøgen i hans skød på gulvet, nederdelen smidt et sted bag staffeliet, hans arme om hendes ryg. Hans pik hvilede tung og brugt mod hendes lår. Elise lod fingrene følge svedens spor. Fra tindingen, hvor en dråbe løb ned i det korte hår. Langs kæben. Ned over halsen, hvor pulsen stadig bankede. Over det brede bryst, gennem den mørke, fugtige hud, ned i fordybningen under brystbenet og videre over maven, langsomt, som om hun tegnede ham uden kul. Xavier lukkede øjnene og smilede, mæt og uvidende.

"Franklin bliver glad for det lærred," mumlede han. "Din klient. Ham, der betalte for natten. Sig til ham, at modellen stod stille. Næsten."

Elise lod fingeren standse ved hans navle, hvor sveden samlede sig. Hun kyssede hans skulder, så han ikke skulle se hendes ansigt. Der fandtes ingen Franklin. Ingen klient. Ingen bestilling. Hun havde opfundet navnet, da hun skrev til ham for tre uger siden, fordi hun ikke turde bede ham komme bare for sin egen skyld. Lærredet bag dem var allerede ødelagt af en skæv streg og af hendes egen hånd, der havde rystet. Det skulle aldrig ses af nogen. Hun vidste det, mens fingrene igen fulgte svedens spor ned over hans mave, og hun sagde ingenting.