Regnvandets hede tvang deres længsel frem i dampen

Regnen havde stået som en grå mur over hyttens tag siden tidlig eftermiddag, og nu, da lyset udenfor var blevet tungt og sløret, føltes luften indenfor næsten lige så våd som skoven. Ingrid, den otteogtyveårige arkitekt, stod barfodet ved køkkenvinduet og så vandstriberne løbe ned ad ruden, indtil granerne kun var en mørk masse. Ugen skulle have været en stille venindeweekend, bare de to, væk fra byen og fra alle de blikke de ellers passede på. Marlene, enogtredive og lærerinde, sad i sofaen med benene trukket op under sig og en bog hun ikke havde vendt blad i i en evighed.

De havde flirtet i over et år. Ikke som noget ungt og forvirret, men som voksne kvinder med egne lejligheder og egne liv, der mødtes til de samme venindeweekender, delte vin og senge og alt for lange blikke over bordet, når de andre var gået i seng. Hver gang havde Ingrid mærket den tunge, varme trækning i maven, når Marlenes hånd blev liggende et sekund for længe på hendes lænd. Hver gang havde Marlene bidt sig i læben og ladet som om det bare var venskab. Nu var der ingen andre. Regnen havde taget stierne, søen og enhver undskyldning for at gå udenfor.

Fugten satte sig allerede i nakken. Et sted bag den lukkede badeværelsesdør havde en af dem tændt for bruseren for at jage kulden ud af væggene, og dampen sivede ud under døren i tynde, hvide tunger. Den lugtede af sæbe og af den kvælende varme der gjorde Ingrids lår glatte mod hinanden. Hun kunne høre vandet slå mod fliserne derinde, en våd, insisterende lyd under regnens hamren, og tanken om Marlenes nøgne hud i den damp fik hendes kusse til at trække sig sammen i trusserne.

Hun satte koppen fra sig og gik hen over gulvet. Marlene så op. Hendes mørke hår var allerede fugtigt i tindingerne, og den tynde sommerkjole klæbede til lårene. Ingrid lod blikket glide derned og op igen, langsomt, uden at skjule det. Marlene trak vejret ind, og det lød som et lille, bevidst ja.

Jeg kan ikke tænke på andet end dig, sagde Ingrid. Ordene faldt lavt, men de faldt helt. Ikke på regnen. Ikke på taget der drypper. På din mund. På hvordan du ser på mig, når du tror jeg ikke lægger mærke til det.

Marlene slap bogen. Hendes fingre rystede en anelse, ikke af frygt, men af den samme sult Ingrid kunne se i hendes øjne. Så hold op med at lade som om du ikke vil have det, sagde hun hæst. Jeg har villet have dig siden weekenden i foråret, da du sov i sengen ved siden af min, og jeg lå vågen og pressede lårene sammen for ikke at røre ved mig selv. Jeg er ikke en pige der gætter. Jeg er en kvinde der er træt af at vente.

Ingrid rakte hånden frem. Marlene tog den. Berøringen var let, kun fingerspidser mod håndflade, men den sendte en hed strøm op gennem armen. Ingrid strøg tommelfingeren over Marlenes kno, en åben, spørgende berøring, og Marlene lagde sin frie hånd fladt over Ingrids og pressede den ind mod sit bryst. Hjertet bankede hårdt derinde. Brystvorten stod allerede stiv under det tynde stof, og Ingrid mærkede den mod håndfladen og måtte synke.

Jeg vil ind under vandet med dig, sagde hun. Jeg vil have varmen og din hud og ingenting imellem.

Ja, sagde Marlene med det samme. Ja. Kom. Jeg har også længtes. Sig det ikke pænt. Sig det som det er.

Jeg har lyst til at kneppe dig, sagde Ingrid, og ordene smagte råt og rigtigt i munden. Marlene smilede, et lille, sultent smil, og rejste sig. Deres hofter strejfede hinanden på vej hen til døren, en let berøring der varede et hjerteslag for længe, og dampen slog dem i møde som en våd ånde.

Badeværelset var allerede et drivhus. Spejlet var blændet, fliserne glinsede, og den varme bruser fyldte det lille rum med en tæt, hvid tåge der lagde sig på huden, før de overhovedet var kommet af tøjet. Kulden fra regnen sad stadig i knoglerne, men den blev jaget ud, så snart Ingrid trak kjolen over hovedet og trådte ind under strålen. Vandet var næsten for varmt. Det løb ned over skuldrene, over brysterne, ned mellem lårene, og hun gispede og lænede panden mod flisen et øjeblik, indtil Marlene trådte ind bag hende.

Nøgne stod de tæt i det smalle rum. Marlenes hud var allerede våd, glat af damp og vand, og Ingrid mærkede den varme mave mod sin lænd, de tunge bryster mod sine skulderblade, de hårde brystvorter der gned sig mod hende for hvert åndedrag. Først var hænderne næsten forsigtige. Marlene sæbede Ingrids arme ind, langsomt, og lod handklædet glide, så det bare var håndflader mod hud. Så blev berøringerne mere bevidste. Tommelfingrene fandt siderne af brysterne og blev der. En finger tegnede den våde fure under Ingrids ene pat og cirklede om vorten, indtil den stod så stiv at det næsten gjorde ondt.

Ingrid vendte sig. Vandet slog dem begge i ansigtet, og hun blinkede det væk og så på Marlene, virkelig så, på den våde mund, på de mørke vorter, på den mørke, trimmede trekant mellem lårene, hvor vandet løb i en tynd stribe ned over kønslæberne. Hun pressede sin våde krop ind mod hende, bryst mod bryst, mave mod mave, skød mod skød, indtil der ikke var luft imellem dem. Marlenes kusse var varm selv under det varme vand. Ingrid mærkede den bløde, glatte varme mod sit eget køn og måtte bide sig i læben for ikke at gnide sig færdig med det samme.

Hun bøjede hovedet og kyssede Marlenes hals, lige under øret, hvor pulsen bankede. Huden smagte af vand og salt og af den sæbe de næsten havde glemt. Ingrid slikkede en lang, langsom stribe op ad den våde hals og hviskede lige ind mod huden, så ordene blev til ånde. Jeg har lyst til at smage dig. Ikke bare kysse dig. Jeg vil have min tunge i din kusse. Jeg vil have din saft i munden, mens regnen står på udenfor, og jeg vil ikke holde op, før du skriger mit navn.

Marlene udstødte en lav, brudt lyd. Hendes hænder fandt Ingrids hofter, greb hårdt fat, fingrene borede sig ind i det våde kød, og hun trak hende tættere ind, så deres køn mødtes med et vådt, obskønt pres. Gnid mig, hviskede hun. Mærk hvor våd jeg er. Det er ikke kun vandet. Jeg er drivende. Jeg har været det siden du sagde mit navn i køkkenet.

Ingrid gned sig mod hende, langsomt først, så hårdere, og mærkede klitten glide mod Marlenes. Vandet løb ned mellem dem og gjorde alt glat og skamløst. Marlene bed i hendes underlæbe, slap den, og så hende i øjnene gennem dampen. Jeg vil have mere, sagde hun klart, ivrigt, uden at se væk. Ikke bare det her. Jeg vil have din mund. Jeg vil have dine fingre. Jeg vil have dig til at tage mig, som du har lyst til, og jeg siger ja. Hører du det? Ja.

Så tag mig, sagde Ingrid, og stemmen rystede af sult. Jeg beder dig. Læg dig ikke imellem os og det, vi begge vil. Jeg vil have din tunge på min kusse, og bagefter vil jeg æde dig, til du ikke kan stå. Sig at du vil have det.

Jeg vil have det, sagde Marlene. Jeg vil have det hele. Gør det. Tag mig. Lad mig tage dig.

Hun skubbede Ingrid baglæns, ikke hårdt nok til at gøre ondt, men bestemt, og Ingrids ryg mødte den kølige flisevæg ved siden af strålen. Kontrasten fik hende til at hive efter vejret. Varmt vand over brysterne, kold flise mod skulderbladene, og Marlenes hænder på hendes lår, der spredte dem uden at spørge om lov, fordi lovet allerede var givet. Ingrid nikkede, greb fat i Marlenes våde hår og trak hende ned. Ja. Ned. Slik mig. Jeg er så fucking klar. Nej, ikke det ord. Hun rettede sig selv i ånden og sagde det på den måde hun mente det. Jeg er så liderlig at jeg ryster. Slik min kusse. Nu.

Marlene gik på knæ på de våde fliser. Vandet slog ned over hendes ryg og løb i striber mellem skulderbladene. Hun så op én gang, øjnene mørke og klare, og så pressede hun munden mod Ingrids køn. Den første slik var lang, flad og grådig, fra det følsomme punkt lige over røvhullet, op gennem den glatte, våde revne, over de hævede kønslæber og helt op over klitten. Ingrid slog baghovedet mod flisen og bandede. Marlene gjorde det igen. Og igen. Lange, flade tungebevægelser, dybe og langsomme, som om hun ville slikke hver dråbe af både vand og saft af hende og smage forskellen.

Ingrids kusse var glat, hævet, allerede åben. Marlene spredte læberne med tommelfingrene og stak tungen ind, dybt, og slikkede indersiden med brede tag, mens næsen gned mod klitten. Smagen var salt og sød og rent liderlig, stærkere end vandet, og hun stønnede ind mod kødet, så vibrationen gik lige op i Ingrid. Så kom fingrene. To, tykke og sikre, presset ind i et hårdt, vådt stød, og Ingrid skreg kort og greb hårdere i håret.

Ja, sådan, gispede hun. Fingerknep mig. Hårdt. Ikke pænt.

Marlene adlød. Hun kneppede hende med fingrene i dybe, ubarmhjertige stød, krummede dem op mod det ru punkt inden i, mens tungen piskede klitten i flade, grådige slik. Vandet løb ned over Ingrids mave og ind i Marlenes mund, blandede sig med saften der allerede løb ned over hånden. Ingrid så ned gennem dampen og så sin venindes ansigt begravet mellem sine lår, så de våde øjenvipper, den arbejdende kæbe, og tanken om at det endelig skete, her, i regnen, efter alle de weekender med uudtalte blikke, fik hende til at knibe om fingrene.

Jeg kommer snart, hvis du bliver ved, stønnede hun. Ikke endnu. Jeg vil have dig også. Jeg vil have din røv i munden. Jeg vil have dig på alle fire.

Så kom, hvis du skal, sagde Marlene mod hendes kusse, men hun sagtnede ikke. Hun tilføjede en tredje finger, strakte hende, og sugede klitten ind mellem læberne og slog den med tungespidsen, indtil Ingrids lår rystede. Ingrid hev hende op i håret, før orgasmen tog hende helt, kyssede hende vildt og smagte sig selv på tungen, salt og skarpt og vidunderligt.

Nu er det dig, sagde hun hæst. Jeg vil have dig ned. Sig ja.

Ja, sagde Marlene. Læg mig ned. Tag min kusse bagfra. Tag mit røvhul med munden, hvis du vil. Jeg vil have det. Jeg er din, så længe du vil have mig sådan.

Ingrid slukkede ikke for vandet. Hun trak Marlene med ud på den tykke bademåtte, hvor dampen stadig hang lavt og varm, og pressede hende ned på alle fire med en hånd mellem skulderbladene. Marlene gik villigt, knæene på det våde frotté, ryggen svajet, numsen løftet, og så tilbage over skulderen med et blik der var rent begær. Gør det, sagde hun. Spis mig. Kald mig hvad du vil. Jeg vil høre det.

Ingrid knælede bag hende, spredte de runde, våde balder med begge hænder og så det hele. Den glinsende kusse, hævet og mørkrosa, saften der allerede trak en tråd ned mod måtten. Det lille, stramme røvhul der glinsede af vand. Hun lænede sig frem og slikkede først kusse, et langt tag nedefra og op, og Marlene jamrede og skød røven bagud. Så lod Ingrid tungen glide højere, cirklede om røvhullet, spids og så flad, og pressede ind, slikkede hende der, grådigt, mens en hånd fandt klitten og gned den i hårde cirkler.

Marlene bed i sin egen underarm for ikke at skrige med det samme. Ingrids tunge arbejdede mellem de to huller, skiftede, åd hende bagfra uden skam, slikkede saft op fra kusse og førte den op over røvhullet med brede, beskidte tag. En finger gled ind i kusse, så to, og kneppede hende i takt med tungens pres mod røven. Ingrid løftede den frie hånd og smældede den fladt over den venstre balde. Lyden var våd og skarp i det lille rum. Marlene ryk i sig og stønnede højt.

Igen, bad hun. Hårdere. Sig det.

Ingrid smældede hende igen, den anden balde, og så den røde blomst under det våde skin. Din liderlige lesbiske tøjte, sagde hun, lavt og klart, og ordene fik Marlene til at knibe om hendes fingre. Det er det, du er. Min liderlige lesbiske tøjte, på alle fire, med røven i vejret, mens jeg æder både din kusse og dit hul. Du har villet det her. Sig det.

Jeg har villet det, gispede Marlene. Jeg er din tøjte. Slik mig. Smæk mig. Jeg vil komme sådan.

Ingrid adlød, fordi hun selv var ved at gå i stykker af lyst. Hun smældede numsen igen, tre skarpe klask, og begravede ansigtet mellem balderne, sugede kønslæberne ind, stak tungen dybt i kusse, og lod en våd finger kredse om røvhullet uden at presse forbi, bare pirre, mens Marlene skreg hendes navn ned i måtten. Saften løb ned over hagen. Regnen hamrede over dem, som om taget selv ville med.

Så kunne ingen af dem vente på mere afstand. Ingrid trak fingrene ud, slikkede dem rene foran Marlenes øjne, og lagde sig på ryggen på det våde gulv ved siden af måtten, hvor fliserne var lune af damp. Kom her, sagde hun. Saks. Jeg vil mærke din kusse mod min. Jeg vil gnide os begge af, indtil vi skriger.

Marlene kravlede over hende, spredte lårene og lagde sig i saks, det ene ben over Ingrids hofte, det andet under, indtil deres køn mødtes, glatte og hævede og drivende. Den første gnidning fik dem begge til at stønne højt. Klit mod klit, læber mod læber, en våd, obskøn friktion der ikke havde brug for hænder. Ingrid greb Marlenes lår og trak hende tættere, og Marlene stemte hænderne i gulvet og begyndte at ride samlingen i lange, hårde tag.

De fandt en rytme der var næsten voldsom. Hofter mod hofter, skridt mod skridt, den våde lyd af køn der mødtes under regnens larm og bruserens brusen. Ingrid så op og så Marlenes patter gynge, så den åbne mund, de halvt lukkede øjne, og tænkte at hun aldrig havde set noget smukkere eller mere sjofelt. Hun løftede hofterne og mødte hvert stød, gned sin klit hårdt mod Marlenes, og mærkede orgasmen samle sig som et bånd der blev strammet for hårdt.

Jeg kommer, stønnede Marlene. Ingrid, jeg kommer, jeg kan ikke, din kusse, åh.

Så kom, sagde Ingrid, og hun kom selv i samme åndedrag. Det tog hende som en krampe, hed og hvid og total, og hun skreg, et råt, brudt skrig der slog tilbage fra fliserne. Marlene skreg med, højere, og gned sig gennem det, skridt mod skridt, vådt og vildt, indtil begge rystede og saften smurte deres lår og det varme gulv. De blev ved et par stød mere, fordi det var for godt at slippe, og så faldt Marlene forover, støttet på albuerne, og de lå og hev efter vejret i dampen, stadig presset sammen, stadig pulserende mod hinanden.

Bruseren løb videre et øjeblik, før Ingrid rakte en rystende arm op og slukkede den. Stilheden var ikke stilhed. Regnen hamrede stadig mod taget, tung og utrættelig, og deres åndedræt lød alt for højt i det lille rum. De gled fra hinanden og blev liggende på badeværelsesgulvet, nøgne, svedige under vandhuden, lårene klæbrige af saft og af hinanden. Dampen hang under loftet. Ingrids ryg kølede langsomt mod flisen, og hun lo lavt, hæst, uden at kunne andet.

Marlene rullede om på siden, stadig forpustet, og kyssede indersiden af Ingrids lår, lige dér hvor huden var tynd og salt af sved og kusse. Kysset var blødt efter alt det hårde, og Ingrid gøs og lagde en hånd i hendes våde hår.

Det her er kun begyndelsen, sagde Marlene mod huden. Hendes stemme var ru og tilfreds. Vi har en hel uge. Jeg lover dig det. En uge fyldt med at udforske hinanden, beskidt og gensidigt, uden at vi lader som om vi er noget andet end det, vi lige har været. Jeg vil have din mund igen. Jeg vil have dine fingre i mig i sengen, på sofaen, op ad køkkenbordet, hvis regnen bliver ved. Jeg vil smage dig, til jeg kan dit køn udenad.

Ingrid smilede op i dampen, mæt og allerede sulten igen. Hun kunne mærke planen forme sig, varm og præcis, mens regnen dunkede. I morgen tidlig, før kaffen, sagde hun. Du sætter dig på mit ansigt i sengen, og jeg slikker dig, til du kommer to gange. Bagefter lægger jeg dig på spisebordet, spreder dig, og knepper dig med fingrene, mens du holder dine egne balder fra hinanden og siger mit navn. Og i overmorgen vil jeg have dig til at sætte dig over mig igen, men langsommere, så jeg kan se din kusse arbejde, og så bytter vi, og du æder mig, til jeg græder af det.

Marlene lo lavt og kyssede låret én gang til, højere oppe, tæt på det ømme, våde køn. Aftale, sagde hun. Jeg har allerede tænkt på sofaen i aften, når vi har spist. Jeg vil ligge på ryggen med benene over armlænet, og du skal slikke mig, mens regnen står på, og jeg skal fortælle dig præcis, hvor jeg vil have din tunge. Og hvis du kalder mig din tøjte igen, kommer jeg hurtigere. Det kan du godt regne med.

Ingrid drejede hovedet og mødte hendes blik. De smilede begge, tilfredse, ødelagte, allerede i gang med at lægge den næste omgang til rette i hovedet, mens regnen hamrede videre mod taget og dampen langsomt lettede over deres nøgne kroppe.