Hans hænder i skrædderens mørke

I det svage, gullige skær fra den gamle arbejdslampe over sybordet stod Victor alene i værkstedet. Den 42-årige skrædder havde arbejdet længe efter lukketid, fingrene bevægede sig rutineret hen over en søm, mens mørket lagde sig tæt omkring det gamle hus. Stoffet under hans hænder føltes køligt og glat, men hans tanker var langt væk. Det var flere år siden, han sidst havde tilladt sig selv at være alene med hende. Laura. Hans steddatter. Den ene nat, hvor alt havde ændret sig, spøgte stadig i ham som en forbudt drøm, han ikke kunne vågne fra. Han havde målt hende til en kjole, præcis som i aften, og hans hænder var gledet for højt op ad det bløde inderside af hendes lår. Ingen af dem havde trukket sig væk. Ingen havde sagt stop. Siden da havde de danset rundt om hinanden i hjemmet, undgået blikke, undgået berøringer, undgået sandheden.

Døren til værkstedet gik op med en lav knirken. Victor rettede sig op, og der stod hun. Laura var nu 22 år, en ung kvinde med en krop, der havde modnet sig i de mellemliggende år. Hun havde en enkel, mørk frakke over sig, og under den skimtede han den røde kjole, hun var kommet for at få syet om til brylluppet. Hendes hår faldt løst ned over skuldrene, og hendes øjne mødte hans med en blanding af generthed og noget andet, noget farligere.

„Victor,“ sagde hun stille og lukkede døren bag sig. „Jeg ved, det er sent. Mor sagde, du nok stadig var hernede. Kjolen… den sidder ikke rigtigt omkring hofterne længere. Jeg skal bruge den på lørdag, og jeg tænkte… måske kan du hjælpe mig.“

Han sank en klump. Hendes stemme var den samme som dengang – blød, lidt hæs, som om den allerede vidste, hvad der kunne ske. „Selvfølgelig, Laura. Kom hen til lyset. Lad mig se.“

Hun trådte frem. Frakken gled af hendes skuldre og landede på en stol. Kjolen var stram, en dyb rød farve, der klæbede til hendes bryster, talje og hofter. Stoffet sluttede lige over knæene, og Victor mærkede straks, hvordan hans puls steg. Hun var smuk på en måde, der gjorde ondt. Forbudt. Hans kones datter. Hans steddatter. Han havde set hende vokse op, men nu var hun en voksen kvinde, der stod foran ham med et blik, der sagde, at hun huskede det hele.

„Det er længe siden, vi har været herinde sammen,“ sagde hun og trådte tættere på sybordet. „Siden den aften… da du målte mig til den sorte kjole. Din hånd… den gled op ad mit lår. Jeg har aldrig glemt det, Victor. Jeg har prøvet. Men jeg har ikke kunnet.“

Han tog målebåndet fra bordet. Hans fingre rystede let. „Vi skulle ikke tale om det, Laura. Det var en fejltagelse. Du var ung. Jeg var… jeg burde have vidst bedre.“

„Men det var ikke en fejltagelse,“ hviskede hun. „Det føltes rigtigt. Og nu er jeg 22. Jeg er ikke et barn længere. Jeg er kommet hjem, fordi jeg vidste, du ville være alene her. Mål mig igen. Ordentligt denne gang.“

Victor trak vejret dybt. Han trådte hen til hende, så tæt at han kunne dufte hendes hud – en varm, let sød duft af vanilje og kvinde. Han lagde målebåndet om hendes talje. Hænderne rystede mere nu, da de gled op langs hendes hofter. Stoffet var tyndt, og han mærkede varmen fra hendes krop gennem det. Hans tommelfingre strøg utilsigtet – eller måske ikke helt utilsigtet – langs kanten af hendes underliv. Han kunne mærke, hvordan hans pik reagerede, hvordan den pressede mod buksen, tung og hård.

Laura sukkede stille. Hendes øjne fandt hans, og de så på hinanden længe, dybt. „Dine hænder ryster, Victor. Præcis som dengang. Jeg husker, hvordan det føltes. Dine fingerspidser mod mit lår… så tæt på. Jeg blev våd den aften. Jeg blev våd bare af din berøring. Og jeg har fantaseret om det lige siden. Om min stedfar, der ikke måtte røre mig, men gjorde det alligevel.“

Ordene ramte ham som et slag. Han stoppede op, målebåndet stadig i hænderne. „Laura… det er forbudt. Din mor… hvis hun vidste…“

Hun smilede et lille, frækt smil og greb pludselig hans højre hånd. Uden at tøve førte hun den ned under kjolens kant, op ad det glatte lår, højere og højere, indtil hans fingre mærkede den varme, fugtige stofkant af hendes trusser. „Mærk, hvor våd jeg er. Forbuddet har kun gjort det stærkere. Jeg har lyst til dig, Victor. Jeg har lyst til, at du gør det, du ikke må. Knep din steddatter. Her. Nu.“

Hendes ord brød den sidste barriere. Victor stønnede lavt, trak hende ind til sig med den anden arm og pressede sin mund mod hendes i et grådigt, sultent kys. Hendes læber var bløde, varme, og hun åbnede sig for ham med det samme. Tungenes dans var desperat, årtiers undertrykt lyst væltede frem. Han løftede hende let – hun var ikke tung for hans stærke skrædderarme – og satte hende op på sybordet. Stoffer og nåle raslede ned på gulvet.

Han gik ned på knæ foran hende, skubbede kjolen op om livet og trak de tynde sorte trusser til side. Hendes fisse var glatbarberet, skinnende våd, læberne opsvulmede og klare. Victor stønnede ved synet. „Så smuk. Så forbudt.“ Han lænede sig frem og lod tungen glide dybt gennem hendes sprække, smagte hendes søde, musky saft. Han slikede hende med lange, våde strøg, sugede på hendes klitoris, borede tungen ind i hende. Laura greb fat i hans hår, stønnede højt, hofterne rykkede mod hans ansigt.

„Åh gud, Victor… ja… slik din steddatter. Lige der…“

Han spiste hende med en sult, der havde bygget sig op i årevis. Hans hænder holdt hendes lår spredt, fingrene gravede sig ind i det bløde kød, mens han slikkede hende dybere, hurtigere. Hendes safter løb ned over hans hage. Hun var så våd, så klar til ham.

Pludselig rejste han sig. Han vendte hende rundt på bordet med et fast greb, bøjede hende frem, så hendes bryster pressede mod det kolde træ. Han åbnede sin buks, tog sin tykke, hårde pik frem og trak hendes trusser helt til side. Uden et ord pressede han sig ind i hende bagfra i en lang, hård stød. Laura skreg af nydelse, da han fyldte hende helt.

„Fuck… du er så stram,“ knurrede han og greb fat i hendes hår. Han trak hendes hoved bagud, mens han begyndte at kneppe hende hårdt, dybt, i hurtige, brutale stød. Bordet skælvede under dem. „Hør hvor våd du er for din stedfars pik. Det er så forbudt, Laura. Så forkert at jeg står her og knepper min egen steddatter. Men din fisse sluger mig. Den vil have det.“

„Ja… knep mig hårdere,“ stønnede hun højt, stemmen skælvende af lyst. „Jeg er din. Tag din steddatter. Brug mig.“

Victor hamrede ind i hende, hans hofter smældede mod hendes runde bagdel. Han slap hendes hår, greb i stedet om hendes hofter med begge hænder og trak hende tilbage mod sig med hvert stød. Lyden af hud mod hud, af hendes våde fisse der tog imod ham, fyldte det mørke værksted. Han lænede sig frem, bed hende let i nakken og hviskede beskidte ord direkte i hendes øre.

„Du ved, hvor galt det er, ikke? Hvis din mor vidste, at jeg knepper hendes datter her på mit sybord… at jeg slikker hendes lille piges fisse og fylder hende med min pik… Det ville ødelægge alt. Og alligevel kan jeg ikke stoppe. Jeg har drømt om at kneppe dig i årevis.“

Lauras støn blev højere, mere desperate. Hendes krop spændte sig, musklerne i hendes fisse trak sig sammen om hans pik i rytmiske krampetrækninger. „Jeg kommer… Victor… jeg kommer på din pik!“

Hendes orgasme ramte hende voldsomt. Hun skreg, kroppen rystede, og hendes safter løb ned ad indersiden af hendes lår. Victor kunne ikke holde igen længere. Han stødte dybt ind i hende en sidste gang, holdt hende fast og kom med et dybt brøl. Hans pik pulserede, sprøjtede sin varme sæd dybt ind i hende, igen og igen, mens han holdt hende tæt ind mod sig.

De stod sådan et øjeblik, åndende tungt, svedige, stadig forbundet. Langsomt trak han sig ud. Hans sæd løb ud af hendes fisse og dryppede ned på gulvet. Laura vendte sig om, kinderne røde, øjnene blanke. Der var ingen anger i hendes blik – kun en ny, endnu dybere sult.

Victor hjalp hende ned fra bordet. Hans hænder, nu rolige igen, rettede på kjolen, trak stoffet på plads, strøg det glat over hendes hofter. Han fandt nåle og begyndte at tage små justeringer, som om intet var sket. Men alt var forandret. Han kunne mærke det i luften mellem dem. Hendes blik fulgte hver af hans bevægelser, og da han bøjede sig for at rette sømmen ved hendes lår, hviskede hun igen:

„Vi er ikke færdige, vel?“

Victor så op på hende. Hans hænder hvilede stadig på hendes ben. Udenfor begyndte regnen at falde, og et telefonopkald fra hans kone vibrerede pludselig i hans lomme. Han vidste, at dette kun var begyndelsen. Den forbudte lyst var vækket igen, og denne gang ville den ikke lade sig gemme væk i mørket.

Victor så op på hende med blikket stadig tungt af begær, selv om telefonen i hans lomme vibrerede vedholdende. Regnen slog hårdere mod taget nu, en konstant trommen der druknede alt andet. Han burde have taget den. Han burde have sendt hende hjem. Men Lauras ben stod stadig let spredt foran ham, kjolen krøllet op om hofterne, og hendes fisse skinnede våd og åben efter det første udløb. Han mærkede sin pik stivne igen, tungere denne gang, som om kroppen nægtede at adlyde fornuften.

„Vi er ikke færdige,“ sagde han lavt og rejste sig. Hans stemme var ru, næsten vred. „Jeg kan ikke stoppe nu, Laura. Ikke når du står her og ser sådan ud.“

Hun smilede ikke længere genert. Hendes øjne var mørke af sult. Med en hurtig bevægelse trak hun selv kjolen op over hovedet og smed den på gulvet blandt nålene og trådene. Hun var nøgen nu, kun iført de sorte trusser der hang skævt om det ene lår. Hendes bryster var faste og tunge, brystvorterne mørkerøde og stive i det gullige skær fra lampen. Victor trak vejret dybt, duften af hendes hud og sex hang tæt i værkstedet. Han skubbede hende tilbage på sybordet, denne gang hårdere, så hendes ryg ramte træet med et dæmpet bump. Stoffer raslede, en saks faldt på gulvet med en skarp lyd.

Han gik ned på knæ igen, men kun for at sprede hendes lår vidt åbne med begge hænder. Hans fingre gravede sig ind i det bløde kød, efterlod hvide mærker der hurtigt blev røde. „Se på dig,“ hviskede han, mens han lænede sig frem. „Så våd efter din stedfars pik. Din mor venter derhjemme, og du ligger her og drypper for mig.“ Hans tunge gled langsomt gennem hendes sprække, smagte den saltede blanding af hendes safter og hans egen sæd. Han sugede hendes klitoris ind mellem læberne, borede to fingre dybt ind i hende og krøllede dem op mod det punkt han vidste ville få hende til at ryste.

Laura greb fat i hans hår, trak ham hårdere ind mod sig. Hendes hofter rykkede mod hans ansigt, og hun stønnede højt, uden at bekymre sig om nogen kunne høre det gennem regnen. „Ja… slik mig ren, Victor. Slik din steddatter ren efter du har fyldt mig. Jeg er så fuld af dig.“ Hendes ord sendte en ny bølge af varme gennem ham. Han spiste hende med større sult end før, tungen flad og bred, så han kunne dække hele hendes fisse. Safterne løb ned over hans hage, dryppede fra hans kind ned på gulvet. Han kunne mærke hendes indre vægge trække sig sammen om hans fingre, høre hvordan hendes vejrtrækning blev mere og mere ujævn.

Da hun var tæt på at komme, rejste han sig brat. Hans pik stod nu fuldt udspilet, tyk og åretyd, hovedet mørkerødt og glinsende. Uden at spørge vendte han hende rundt på bordet, bøjede hende frem igen, men denne gang lagde han hendes overkrop fladt ned mod træpladen, kinden presset mod en rulle blødt uldstof. Han sparkede hendes ben længere ud til siden, greb sin pik og førte den mod hendes åbning. Et øjeblik holdt han pause, lod hovedet glide op og ned ad hendes våde læber, indtil hun stønnede utålmodigt.

„Knep mig nu,“ bad hun. „Hårdt. Jeg vil mærke det i flere dage.“

Victor stødte ind i hende med hele sin vægt. Det andet stød var dybere end det første havde været, og Laura skreg af en blanding af smerte og nydelse. Han greb fat i hendes hår, trak hendes hoved bagud, så hendes ryg bøjede sig i en dyb bue. Hans hofter smældede mod hendes bagdel i hurtige, brutale stød. Bordet rystede under dem, og han måtte holde fast i kanten med den anden hånd for ikke at skubbe hende af. Hver gang han ramte bunden, lød det vådt og obskønt, en konstant klasken af hud mod hud der blandede sig med regnens trommen.

„Hør hvor din fisse sluger mig,“ knurrede han mellem stødene. „Den er lavet til min pik, selv om det er så forkert. Du er min kones datter, Laura. Du burde ikke ligge her og tage imod din stedfars sæd to gange på en aften.“ Hans ord blev mere grove, mere desperate. Han slap hendes hår, greb i stedet om begge hendes hofter og trak hende tilbage mod sig med hvert fremstød. Sveden løb ned ad hans brystkasse, dryppede fra hans pande ned på hendes ryg. Han lænede sig frem, bed hende hårdt i nakken, sugede huden ind mellem tænderne og efterlod et rødt mærke.

Laura stønnede højere nu, nærmest skreg. Hendes fingre kradset mod bordpladen, ledte efter noget at holde fast i. „Jeg kommer igen… åh fuck, Victor, jeg kommer på din pik igen!“ Hendes fisse trak sig sammen i kraftige, rytmiske krampetrækninger, og han kunne mærke hvordan hun blev endnu vådere, safterne løb ned ad indersiden af hendes lår og videre ned ad hans nosser. Han mistede selv kontrollen. Med et dybt brøl stødte han ind så dybt det var muligt, holdt hende fastlåst mod sig mens hans pik pulserede og sprøjtede ny, varm sæd dybt ind i hende. Bølge efter bølge, indtil han følte sig helt tømt.

De blev stående sådan i flere lange sekunder, forbundet, svedige og tungt åndende. Regnen var det eneste andet der hørtes. Langsomt trak Victor sig ud. En tyk strøm af sæd fulgte med, løb ud af hendes røde, opsvulmede fisse og dryppede ned på gulvet mellem hendes fødder. Laura vendte sig langsomt om, satte sig på kanten af bordet. Hendes kinder var flammende røde, øjnene blanke, læberne let hævede efter de vilde kys. Hun så på ham med et blik der stadig rummede sult, men også noget andet nu.

Victor trak bukserne op. Hans hænder rystede. Telefonen ringede igen. Denne gang tog han den op. På skærmen stod der „Hanne ringer“. Hans kone. Lauras mor. Han stirrede på navnet, og pludselig ramte det hele ham som en mur af is. Lysten var væk. Tilbage var kun en dyb, kvalmende anger der bredte sig fra maven og ud i hele brystet. Han havde kneppet sin steddatter. To gange. Uden kondom. Inden i hende. Mens hans kone ventede derhjemme og troede han arbejdede sent.

Han slukkede telefonen uden at svare. Laura rakte ud efter ham, lagde en hånd på hans arm. „Victor… det var jo godt. Vi ville det begge to.“

Han trak armen til sig. „Det var ikke godt, Laura. Det var en fejl. En stor, ødelæggende fejl.“ Hans stemme knækkede let. Han kunne ikke se på hende uden at se Hanne i hendes træk, i hendes smil, i den måde hendes hår faldt ned over skuldrene. „Jeg har forrådt hende. Jeg har forrådt alt det vi har bygget op. Og du… du er hendes datter. Jeg har set dig vokse op. Jeg burde have været den voksne. I stedet tog jeg dig på mit sybord som en eller anden dyrisk idiot.“

Han gik et skridt tilbage, stødte ryggen mod væggen. Værkstedet føltes pludselig for lille, luften for tyk af lugten af sex og skyld. Hans pik, der stadig var halvstiv og glinsende, føltes nu som et bevis på hans svigt. Laura stod langsomt ned fra bordet, samlede sin kjole og trak den over hovedet. Stoffet klistrede til hendes svedige hud. Hun så såret ud, men også usikker, som om virkeligheden først nu ramte hende.

„Jeg troede… efter alt det du sagde… at du ville have mig.“

„Det gjorde jeg også. Det gør jeg stadig. Det er det der er det værste.“ Victor lukkede øjnene. Han mærkede en tung, sort tvivl sænke sig over sig. Ville han kunne gå hjem nu, kysse sin kone på kinden og lade som ingenting? Ville han kunne sove ved siden af hende, mens han vidste at hendes datter bar hans sæd inde i sig? Og værre endnu – ville han kunne modstå Laura næste gang hun kom til værkstedet? Han vidste ikke. Og den uvidenhed skræmte ham mere end noget andet.

Regnen blev ved med at falde. Telefonen lå tavs i hans hånd nu. Laura tog sin frakke på, kastede et sidste blik på ham. Der var ingen let løsning i det blik. Kun den samme tvivl der nu fyldte ham. Hun lukkede døren stille bag sig. Victor blev stående alene i det gullige skær fra lampen, omgivet af de stoffer han havde rørt så mange gange med rolige, sikre hænder. Nu føltes de hænder besudlede. Han sank ned på stolen ved sybordet, begravede ansigtet i hænderne og mærkede den første kolde bølge af ægte anger skylle gennem kroppen. Noget var brudt i nat. Og han vidste ikke, om det nogensinde kunne repareres.