Naboens skilsmisse der ender med hendes lår om en fremmed

Katrine stod ved vinduet i rækkehuset og stirrede ud i den milde aftenmørke, mens hun foldede armene om sin 42-årige krop. Ved siden af hende lå den tomme flaske hvidvin, og i baggrunden stod billederne af hende og Lars fra deres bryllupsdag, nu næsten usynlige under lag af støv. Lars, 45 år og stadig på forretningsrejse i Århus, havde ikke ringet i tre dage. Deres skænderier havde vokset sig store som mure: om penge, om sex der var blevet sjælden og slap, om den stilhed der fyldte huset, når han var hjemme. Hun mærkede tårerne presse på igen, den samme knude i brystet, der havde siddet der i måneder.

Uden at tænke videre trak hun jakken over nattøjet og gik ud i haven. Græsplænen mellem de to rækkehuse var kort, og lyset i Victors stue lyste varmt. Han var 38, nyligt skilt, og hun havde set ham bære flyttekasser ud for tre uger siden. Hun bankede på, først tøvende, så hårdere, mens tårerne løb frit.

Døren åbnede sig. Victor stod der i en simpel T-shirt og bukser, håret lidt rodet, øjnene mørke og rolige. «Katrine? Hvad sker der?» Hans stemme var dyb, uden den skarpe kant Lars altid havde.

Hun brød sammen foran ham. «Jeg kan ikke mere, Victor. Det hele falder fra hinanden. Lars og jeg… vi hader hinanden stille og roligt nu.» Han trådte til side, lod hende komme ind, og lukkede døren. Luften inde duftede af kaffe og noget træagtigt. Han lagde en hånd på hendes skulder, bare det, og hun lænede sig ind i berøringen, som om hun havde sultet efter den.

Victor førte hende ind i stuen, satte hende i sofaen og hentede et glas vand. Da han satte sig ved siden af hende, mærkede hun varmen fra hans lår tæt på hendes. Hun tørrede øjnene, kiggede op, og deres blikke mødtes længere end nødvendigt. Hans hånd gled ned ad hendes arm, langsomt, og hun valgte bevidst ikke at trække sig væk. Fingrene stoppede ved hendes håndled, strøg over pulsen, og hun drejede hånden, så hendes fingre flettede sig ind i hans.

«Du ser ud, som om du ikke har sovet ordentligt i uger,» sagde han stille. Hans tommelfinger strøg over hendes knoer.

«Det er mere end det,» hviskede hun. «Det er… det er så længe siden, nogen har set på mig, som om jeg betød noget. Lars rører mig knap. Når han gør, er det hurtigt og uden lyst. Jeg føler mig usynlig i mit eget hus.» Hun mærkede blodet dunke i halsen. Victors blik gled ned over hendes læber, og hun mærkede trangen stige, den varme snurren mellem lårene, hun selv havde lukket af for. Hun lænede sig frem, langsomt, og kyssede ham.

Kysset startede blødt, men hun åbnede munden med det samme, lod tungen møde hans. Han smagte af kaffe og noget rent. Hendes hånd gled op om hans nakke, trak ham tættere, og hun hørte sin egen lille lyd, da hans anden hånd lagde sig på hendes hofte. Hun valgte det. Hvert sekund valgte hun at blive, at presse brysterne mod hans bryst, at lade tænderne nappe let i hans underlæbe.

Da de skiltes for at trække vejret, rystede hun på hænderne, mens hun fandt telefonen frem. Hun skrev til Lars uden at tøve: «Jeg har brug for tid til at tænke. Ring ikke i aften.» Sendt. Telefonen lagde hun med forsiden ned på bordet.

«Kom,» sagde hun med dirrende stemme og rejste sig. Hun greb Victors hånd og trak ham med ned ad den korte gang til soveværelset. Døren smækkede bag dem. Sengen var bred, lagenene lyse. Hun vendte sig, stod tæt på ham, og mærkede hans hårde pik allerede presse mod hendes mave gennem tøjet. «Tag mig hårdt, Victor. Vis mig, hvad en rigtig mand kan. Jeg vil mærke det. Jeg vil have, at du tager mig, som om jeg er din.»

Han kyssede hende igen, dybere denne gang, mens hans hænder trak nattøjet op over hovedet på hende. Hendes bryster var fulde, brystvorterne allerede stive. Han suttede på den ene, bed let, og hun stønne højt. Hun fik hans T-shirt af, bukserne ned, og da hans pik sprang fri, tyk og lang og allerede blank i spidsen, gled hendes hånd om den. «Fuck, den er stor,» hviskede hun. «Så meget større.»

Hun skubbede ham ned på sengen og kravlede op over ham. Hendes fisse var drivvåd, da hun førte ham til indgangen og sænkede sig langsomt ned. Hun stønne dybt, da han fyldte hende, centimeter for centimeter, indtil hun sad helt nede med balderne mod hans lår. «Åh gud… den er så fucking tyk.» Hun begyndte at ride, først langsomt, så hårdere, hofterne rullede, brysterne hoppede. Hun lagde hænderne på hans bryst og knaldede sig ned på ham igen og igen.

«Den er så meget bedre end Lars’ lille pik!» råbte hun, stemmen højt og klar i det stille hus. «Fuck, Victor, din store pik spiler mig op – jeg kan mærke dig overalt inde i mig! Lars’ lille bitte ting rørte knap noget – den her… den her knuser mig på den rigtige måde!» Hun red hurtigere, sveden begyndte at glinse mellem hendes bryster, og hver gang hun sank ned, slog hendes klitoris mod hans skød. «Jeg elsker din pik! Den er enorm – så meget bedre!»

Victor greb hendes hofter, holdt hende stille et øjeblik, så vendte han hende om med et kraftigt ryk. Hun landede på alle fire, røven i vejret, og han knelede bag hende. Hans hænder spændte om hendes hofter, fingrene gravede ind i kødet, og han stak ind i ét langt, hårdt stød. Hun skreg til, da han fyldte hende igen, dybere nu i den stilling. Han bankede ind i hende, hofterne smækkede mod hendes baller, lyden våd og skarp.

«Du er min nye luder nu, Katrine,» knurrede han, mens han knaldede hårdt. «Hør, hvor våd din fisse er for min pik. Vil du have, at Lars hører det her? At han hører, hvor meget du nyder at blive kneppet af en anden mand – af mig?»

«Ja!» skreg hun tilbage, stemmen brudt af stødene. «Ja, lad ham høre det! Fuck mig hårdere – jeg er din luder! Giv mig mere, bank den store pik ind i mig, indtil jeg ikke kan tænke på andet! Jeg vil have mere, Victor – knald mig som den humpende luder jeg er for dig!»

Han greb hendes hår med den ene hånd, trak hovedet tilbage, mens den anden holdt fast i hoften, og bankede endnu dybere. Hver stød sendte ryk gennem hendes krop, brysterne svingede frit, og hendes fisse klaskede om ham. Hun pressede sig tilbage imod ham, mødte hvert stød, og mærkede orgasmen bygge sig op som en bølge, der ikke måtte lande endnu. Sveden dryppede fra hendes pande ned på lagenet. Victor bøjede sig frem, bidte hende let i skulderen, og hviskede hedt: «Vi er først lige begyndt. I morgen… så skal Lars få mere at vide. Men nu tager jeg dig, indtil du skriger dig hæs.»

Hun nikkede febrilsk, munden åben, mens hun bad om endnu hårdere stød, og spændingen i hendes mave strammede sig yderligere, klar til at springe – men endnu ikke færdig.

Victor bankede stadig hårdt ind i hende fra bagfra, hofterne smækkede vådt mod hendes baller, mens hans greb i håret holdt hendes hoved bakket. Katrine pressede røven imod ham, mødte hvert stød, og mærkede den tykke pik glide dybt, spile hende op, røre steder Lars aldrig havde rørt. Sveden løb mellem hendes bryster og dryppede ned på lagenet. Hun stønne højt, stemmen brudt:

«Fuck ja… knald mig! Din store pik er så meget bedre… den fylder mig helt!»

Han slap hendes hår, greb i stedet begge hofter og trak hende bagud, mens han stødte frem med fuld kraft. Lyden af skind mod skind fyldte soveværelset, våd og skarp. Hun kunne mærke, hvordan hendes fisse sugede om ham, klaskede hver gang han trak sig ud til spidsen og ramte ind igen. Orgasmen byggede sig op som en brand i maven, strammede, pressede.

«Jeg kommer… åh gud, Victor, jeg kommer på din store pik!» skreg hun.

Bølgen brød. Hendes vægge knugede hårdt om ham, ryk efter ryk, mens hun skælvede på alle fire. Fingrene kradsede i lagenet, munden åben i et langt, råt skrig. Han holdt hende stille et øjeblik, dybt inde, mens hendes krop rystede omkring ham, og hviskede hedt:

«Sådan… mærk det. Det er sådan en rigtig mand knepper dig. Ikke den slappe lille ting derhjemme.»

Hun nikkede febrilsk, stadig i efterdønningerne, og da han begyndte at bevæge sig igen, var hun drivvåd og overfølsom. Han trak sig ud, vendte hende om på ryggen med et fast greb og spredte hendes lår. Hendes fisse var rød og opsvulmet, glinsende. Han lagde sig over hende, førte spidsen til indgangen og stødte ind i ét langt, hårdt drag. Hun stønne dybt, knæene bøjede op om hans hofter, hælene gravede i hans balder.

«Se på mig, mens jeg knalder dig,» sagde han. Hans mørke øjne holdt hendes, mens han bankede rytmisk, dybt. Brysterne hoppede med hvert stød. Hun greb om hans skuldre, neglene i hans hud.

«Den er enorm… så fucking tyk,» gispede hun. «Lars’ lille pik var ingenting. Den her… den knuser mig. Jeg er din luder nu. Fuck mig tom for tankerne om ham.»

Victor grin short, hårdt, og øgede tempoet. Sengen knagede. Han bøjede sig ned, suttede hårdt på en brystvorte, bed let, og hun buede ryggen. Hans hånd gled mellem dem, fandt hendes klitoris og gned i faste cirkler, mens pikken dunkede ind. En ny bølge byggede hurtigt. Hun red imod ham nedefra, mødte stødene, og råbte uden filter:

«Din pik er meget bedre end Lars’! Meget fucking bedre! Han kan aldrig fylde mig sådan her… aldrig! Knus mig, Victor… knald mig, til jeg glemmer hans navn!»

Han knurrede noget uforståeligt, greb hendes håndled og pressede dem op over hovedet, holdt hende fast, mens han hamrede hårdere. Sveden dryppede fra hans pande ned på hendes bryst. Hun mærkede ham pulsere inde i sig, tykkere, hårdere. Hendes anden orgasme ramte pludseligt, voldsomt. Benene spændte om ham, fissen klemte i rytmiske kramper, og hun skreg sig hæs, ordene bare en strøm af «ja» og «mere» og «større».

Victor stødte endnu et par gange, dybt og rykvist, så stivnede han. Han kom hårdt inde i hende, varme stød efter stød, fyldte hende, mens han stønne lavt mod hendes hals. Hun mærkede det pible ud omkring hans pik, varmt og tykt, da han langsomt slap. Han blev liggende et øjeblik, tung ovenpå hende, begge pustende.

Så rullede han af. Luften i rummet var tung af sex og sved. Katrine lå med spredte ben, mærkede hans sæd sive ud af hende ned mellem ballerne, og stirrede op i loftet. Hjertet dunkede stadig, men den skarpe nydelse begyndte at glide af. Viktor strakte en arm ud, lagde hånden på hendes mave, strøg langsomt.

«Du var fantastisk,» sagde han stille. «I morgen… så skriver vi til ham. Eller ringer. Han skal vide det.»

Hun nikkede automatisk, men ordene ramte anderledes nu. Den varme i skødet var der stadig, den fyldte fornemmelse, men noget andet kravlede op. Hun rejste sig langsomt, mærkede benene dirre, og gik ud på badeværelset uden et ord. Spejlet viste en kvinde med røde kinder, rodet hår, bidemærker på skulderen og sæd, der løb langsomt ned ad indersiden af lårene. Hun vaskede sig mekanisk, koldt vand, og kiggede på sit eget ansigt.

Da hun kom tilbage, lå Victor stadig på sengen, afslappet, pikken blød nu, men stadig imponerende. Han smilede. Hun satte sig på kanten, tog sit nattøj op fra gulvet, men trak det ikke på. I stedet sad hun bare, stirrede på væggen.

«Det var… det var det, jeg havde brug for,» sagde hun, men stemmen lød flad. Indeni roterede tankerne. Lars’ ansigt. Bryllupsbillederne under støvet. Den tomme flaske vin. Hun havde skrevet, at han ikke skulle ringe. Hun havde råbt, at Victors pik var bedre, meget bedre, at hun var hans luder. Nu sad hun her, fyldt af en anden mands sæd, og knuden i brystet var vendt tilbage, bare anderledes. Tungere.

Victor strakte hånden frem igen. «Kom her. Sov her i nat.»

Hun rystede svagt på hovedet. «Jeg… jeg skal hjem.» Stemmen dirrede. Hun rejste sig, fandt jakken, trak nattøjet over hovedet. Sæden klæbede stadig mellem lårene, en fysisk påmindelse. Ved døren standsede hun, kiggede tilbage. Han lå der, 38 år, nyligt skilt, tilfreds. Hun var 42, gift, og havde lige ladet sig knalde råt af naboen, mens hun skreg sammenligninger.

«Godnat,» mumlede hun.

Ude i den milde aftenmørke gik hun over den korte græsplæne. Rækkehusets vinduer var mørke. Inde i stuen stod den tomme vinflaske stadig. Hun satte sig i sofaen, tog telefonen op. Skærmen lyste. Ingen beskeder fra Lars. Hun åbnede beskeden, hun havde sendt, læste den igen. Så slettede hun den ikke. I stedet lagde hun telefonen fra sig, trak knæene op under sig og stirrede ud i mørket.

Kroppen summmede stadig efter stødene, efter den store pik, der havde fyldt hende bedre end noget, hun kunne huske. Men tårerne kom stille nu, uden skrig. Hun havde fået det, hun bad om. Hun havde valgt det. Hvert kys, hvert stød, hvert råb. Og alligevel sad tvivlen der som en kold sten: Hvad nu? Når morgenen kom, når hun så Lars’ navn på skærmen, når hun mærkede den tomhed, der allerede sneg sig ind under huden. Victors ord om i morgen hang i luften. Hun havde råbt, at hun ville have Lars til at høre det. Nu ønskede hun bare, at natten aldrig var sluttet, eller at den aldrig var begyndt.

Hun lukkede øjnene, mærkede stadig ham inde i sig i erindringen, og hviskede for sig selv ind i stilheden: «Hvad har jeg gjort?»