Octavias hede gensyn med Warrick på natmarkedet

Jeg var otteogtyve, og jeg havde ikke regnet med at møde nogen, jeg kendte. Natmarkedet i den lille by summede under lanternerne, stegt kød og ristede mandler lugtede i den lune luft, og jeg gik alene mellem boderne med frakken åben og kjolen klæbende let til lårene. Jeg er fra København, uddannet, vant til møder og rolige stemmer, men den aften havde jeg sluppet det. En veninde havde aflyst, toget var allerede kørt den anden vej, og i stedet for at vende om blev jeg hængende i mylderet, fordi kroppen ville have støj og fremmede blikke og en grund til ikke at tænke.

Musikken dunkede dæmpet fra et hjørne. Ølglas klirrede. Jeg standsede ved en bod med billige ringe og mærkede et blik i nakken, før jeg vendte mig. Ikke et af de ligegyldige. Et, der kendte mig.

Han stod tre boder væk med en øl i hånden. Hvid, høj, med den samme skæve mund, jeg huskede fra kontoret i London. Warrick. Toogtredive, hvis jeg regnede rigtigt. Tidligere kollega. Vi havde arbejdet sammen et år, da jeg var femogtyve og han niogtyve, begge voksne, begge med faste stillinger og egne lejligheder, og flirten havde aldrig fået lov at blive til mere end blikke over skrivebordet og en hånd, der blev liggende et sekund for længe, når han rakte mig en kop. Jeg flyttede hjem. Jeg troede, han blev i London. Nu stod han her, og hans øjne gled ned over min krop og op igen, langsomt, uden at skjule det.

Varmen ramte maven med det samme. Ikke forskrækkelse. Den gamle, uforløste sult, som om de tre år bare havde været en pause, vi begge havde nægtet at indrømme. Jeg smilede. Han smilede tilbage, skævt og sultent, og vi vidste begge, hvad smilet betød. Vi ville genoptage det. Her. Nu.

Jeg gik hen. Hans duft ramte mig, før ordene gjorde det. Sæbe, øl, varm hud.

“Octavia.” Stemmen var dybere, end jeg huskede. “Er det virkelig dig?”

“Det er mig.” Jeg lod blikket hvile på hans mund. “Du bor her nu?”

“Et år. Konsulentarbejde nord for byen. Og du?”

“København. Jeg er bare på gennemrejse, og så blev jeg alligevel.” Jeg trådte tættere, så vores arme strejfede hinanden. Huden under skjortens ærme var varm. “Du ser ud, som om du stadig tænker på det, vi aldrig gjorde.”

Hans pupil udvidede sig. Han sænkede stemmen, selv om markedet larmede rundt om os. “Jeg har ikke tænkt på andet, siden du gik. Hver gang jeg så en kvinde med din holdning, vendte jeg mig. Det var aldrig dig.”

“Og nu er det.” Jeg mærkede mit eget smil blive frækkere. “Godt. For jeg har også gået og været urolig over dig. Den flirt døde ikke i London. Den har bare ventet.”

Han lo kort, hæst. “Så lad os ikke lade den vente mere.”

Hans hånd fandt min albue, let, spørgende. Jeg nikkede. Vi gik væk fra lanternerne, forbi den sidste bod, hvor en mand råbte om varme vafler, og ind i en sidegade, hvor brostenene var fugtige, og kun et enkelt vindue lyste gulligt længere nede. Støjen blev til en fjern summen. Mine hæle klikkede. Hans åndedræt var tæt ved mit øre. Jeg var klar i hovedet. Det var han også. Ingen af os havde drukket os fra forstanden. Vi vidste, hvad vi gjorde, og vi ville det begge.

Han stoppede ved en mørk mur og vendte sig mod mig. Skjorten sad stramt over brystet. Jeg kunne se pulsen i hans hals.

“Jeg har fantaseret om din krop,” sagde han ligeud. Stemmen var ru, uden omsvøb. “Om dine bryster i mine hænder. Om din røv, når du gik forbi mit skrivebord i de nederdele. Om hvordan du ville lyde, hvis jeg endelig fik lov at lægge dig ned. Hver nat i London, efter du var gået hjem, stod jeg i badet og trak den af til tanken om dig. Sort hud under mine hvide hænder. Din mund omkring mig. Din fisse, våd, fordi du endelig sagde ja. Jeg har været hård i årevis over dig, Octavia. Det er ikke pænt. Det er beskidt. Og jeg vil stadig have det.”

Varmen samlede sig mellem mine ben, tung og øjeblikkelig. Jeg trådte ind i ham, så mine bryster rørte hans bryst, og kjolen gned mod hans skjorte.

“Så læg hænderne på mig,” sagde jeg. “Jeg vil mærke dem. Nu. Ikke senere, ikke på et hotel, ikke efter en middag, hvor vi lader, som om vi er høflige. Jeg har også ligget vågen og rørt ved mig selv og tænkt på din mund og dine hænder og den bule, jeg sommetider så i dine bukser, når du troede, ingen kiggede. Jeg vil have den kemi her. Jeg vil have dig.”

Han greb mig. Den ene hånd i min nakke, den anden om min hofte, fingrene spredte, ejende, og så kyssede han mig, hårdt og sultent. Hans tunge fandt min. Jeg åbnede munden og lod ham tage, lod ham smage, gav igen med tænder mod hans underlæbe. Smagen af ham, øl og salt og mand, fik mine knæ til at give efter. Jeg pressede mig ind og gned mig mod ham med vilje, og dér var den. Hans pik, stiv og tyk, presset mod min mave gennem bukserne. Den rykkede, da jeg gned igen. Jeg hørte ham stønne ind i mit kys, et lavt, hjælpeløst lyn.

“Mærker du den?” hviskede han mod mine læber.

“Ja.” Jeg lagde hånden over den, klemte gennem stoffet, mærkede varmen og længden. “Den er stor. Jeg vil have den. Jeg vil mærke den uden bukser.”

Vi brød kysset lige længe nok til at se på hinanden. Hans øjne var mørke, klare, spørgende selv midt i sulten. Længere nede ad gaden lå en port på klem ind til en tom gård. Ingen vinduer lyste derinde. Ingen stemmer. Kun mørke og sten.

“Derind,” sagde jeg. “Hvis du vil. Jeg vil følge lysten hele vejen. Ikke stoppe ved kysset.”

“Jeg vil.” Hans hånd klemte min røv, fast, og jeg trykkede mig ind i grebet. “Sig det tydeligt, Octavia. Jeg vil høre det.”

“Jeg siger ja.” Min stemme var rolig og beskidt på én gang. “Jeg vil kneppes af dig. Nu. Frivilligt. Hårdt. Jeg vil have dine hænder, din mund og din pik. Sig ja tilbage.”

“Jeg siger ja,” sagde han uden tøven. “Jeg vil have dig. Hele dig. Din krop, dine lyde, din fisse om mig. Kom.”

Vi gled ind gennem porten. Gården var mørk, lukket af høje mure, med en gammel træbænk langs den ene væg og lugten af fugtig sten og sommerstøv. Porten faldt i bag os. Markedet var væk. Der var kun vores åndedræt og det svage ekko af musik et sted langt borte. Jeg så på ham i halvmørket. Hvid hud, sulten mund, hænder, der allerede søgte mig. Jeg var ikke i tvivl. Det var han heller ikke. Vi havde sagt ja, og kroppen havde sagt ja længe før munden.

Jeg tog kontrollen, fordi jeg havde ventet for længe til at være genert. Jeg skubbede ham tilbage mod muren, åbnede hans bælte med raske fingre og trak bukserne og underbukserne ned over hofterne. Hans pik sprang fri. Stor, hvid, tyk, med en blank, rødlig glans på hovedet og årer, der bulnede under huden. Den duftede af ham, varm og skarp, og en klar dråbe sad allerede i sprækken. Min mund løb i vand. Min fisse trak sig sammen i trusserne.

“Hold om mit hår,” sagde jeg og sank ned på knæ på de kolde sten. Kjolen samlede sig om lårene. “Jeg vil sutte dig dybt. Ikke pænt. Dybt og vådt.”

“Ja,” stønnede han. Hans fingre greb fat i mine fletninger, ikke for at tvinge, men for at holde, og jeg nikkede, så han vidste, at grebet var velkomment. “Tag den. Vis mig, hvor sulten du er.”

Jeg slikkede op ad skaftet først, fra rod til hoved, langsomt, og smagte salt og varm hud. Så lukkede jeg læberne om hovedet og sugede, lod tungen kredse, og tog ham ind. Han fyldte min mund. Jeg slappede i kæben og sank dybere, til hovedet ramte ganen og længere, vådt og slubrende, til spyttet løb ned over hans nosser og dryppede på brostenene. Jeg arbejdede med tungen under hovedet, sugede, trak mig tilbage med et vådt smæld og tog ham igen, dybere, indtil mine læber mødte hans lyske, og jeg måtte hoste let og ville have mere alligevel.

“Satans, Octavia,” stønnede han. Hans greb strammede i mit hår, og han trak mig ikke væk. “Din mund. Din sorte mund om min hvide pik. Du suger, som om du har sultet i tre år. Se op på mig. Lad mig se dig tage den.”

Jeg kiggede op med vand i øjnene og pikken i halsen. Hans ansigt var fortrukket af lyst, hvid hud rødmet over kindbenene, øjne mørke og låste på mine. Jeg nikkede, så godt jeg kunne, og lod ham mærke, at ordene tændte mig. Skammen var der ikke. Kun varme. Jeg stak en hånd ned under kjolen, fandt trusserne gennemblødte og gned mig selv gennem stoffet, hårde cirkler over klitten, mens jeg bollede min egen mund på hans pik. Vådt. Sjasket. Spyt på hagen, på hans nosser, på mine fingre, når jeg skiftevis gned ham og mig.

Han holdt mit hår og stønnede mit navn, igen og igen, hæst og taknemmeligt og beskidt. Hans hofter rykede i små, kontrollerede stød, og jeg tog dem, slappede, lod hovedet glide ind, til jeg næsten ikke kunne trække vejret, og trak mig tilbage for at slikke nosserne, varme og tunge mod tungen, før jeg sank ned over pikken igen. Jeg ville have ham på kanten. Ikke over. Ikke endnu. Jeg ville mærke ham komme inde i mig, ikke i min hals, selv om tanken om at sluge ham også fik min fisse til at dunke.

Jeg slap ham med et vådt smæld. Safttråde hang mellem mine læber og hans hoved. Jeg tørrede hagen med bagsiden af hånden og smilede op, frækt, åbent.

“Op,” sagde han hæst. Hans bryst hævede sig. “Jeg vil ind i dig. Jeg holder ikke længe, hvis du bliver på knæ. Sig ja igen.”

“Ja.” Jeg rejste mig, benene dirrede, knæene ømme af sten. “Tag mig. Bagfra. Mod muren. Hårdt. Jeg vil mærke hvert stød.”

Han trak mig op, vendte mig, og jeg lagde hænderne mod den kolde sten. Muren lugtede af regn og støv. Han skubbede kjolen op over hofterne, blottede min røv for natten, flåede trusserne ned til knæene og lod to fingre glide gennem min våde spalte. Jeg gispede. Fingrene var tykke, sikre, og de gled ind uden modstand, fordi jeg var så våd, at det løb.

“Du er gennemblødt,” sagde han mod min nakke. “Din sorte fisse glinser om mine fingre. Den vil have mig. Den har villet det, siden London.”

“Så giv mig pikken.” Jeg skød røven bagud, mødte hans hånd. “Hårdt. Ikke forsigtigt. Jeg kan tage den.”

Han trak fingrene ud, satte hovedet mod mit hul og pressede ind i ét langt, tungt stød. Jeg gispede højt. Han var tyk, og jeg var stram, og alligevel gled han ind, centimeter for centimeter, fordi jeg var så våd, at det næsten var pinligt. Han fyldte mig helt, til hans hofter ramte min røv, og jeg mærkede ham pulse derinde, varm og levende, presset mod noget dybt, der fik mine tæer til at krumme i skoene.

Så begyndte han at tage mig.

Dybe stød. Hårde. Ikke forsigtige. Hans hænder lå om mine hofter, fingrene gravede sig ind i huden, og han trak mig tilbage på pikken, hver gang han stødte frem. Klaskene af hud mod hud gav genlyd i gården, våde og obskøne. Mine bryster hoppede i kjolen. Jeg bed mig i læben og stønnede alligevel, højt, fordi jeg ikke gad skjule det. Hver gang han ramte bunden, løb en gnist op gennem maven. Jeg mødte ham. Jeg ville have mere.

“Sådan,” hviskede han ind mod mit øre, beskidt og lavt, ånden varm. “Se dig. Den fine, kloge Octavia bøjet ind mod en mur i en fremmed by, mens min hvide pik banker op i din sorte fisse. Du tager den så godt. Du er skabt til at blive kneppet sådan. Stram og våd og grådig. Din fisse suger om mig, som om den aldrig vil slippe. Sig det. Sig, at du vil have den hvide pik. Sig, at din sorte fisse er min i aften.”

“Jeg vil have den,” stønnede jeg. Ordene kom råt, og de tændte mig mere, end jeg havde regnet med. Skammen var en krydderi, ikke en bremse. “Knep min sorte fisse. Hårdere. Jeg er din i aften. Brug mig. Fyld mig. Jeg har ventet tre år på at blive taget sådan af dig.”

Han adlød. Stødene blev dybere, langsommere et øjeblik, så jeg mærkede hver åre, og så pludselig hurtige, så jeg måtte stemme hænderne hårdere mod muren for ikke at blive mast ind i den. Hans ene hånd fandt min klit og gned den i hårde cirkler, fugtige af mig selv, mens han hamrede ind. Trykket byggede sig op i maven, varmt og uundgåeligt. Jeg skød røven bagud, ville have hver centimeter, ville høre de våde klask, ville mærke hans nosser slå mod mig.

“Du er så våd,” snerrede han. “Den løber ned ad mine nosser. Din sorte kusse elsker at blive fyldt af mig. Hør, hvordan den sjasker. Hør, hvordan du tager min hvide pik, som om du ikke kan få nok. Den fine kvinde fra København, med røven i vejret i en mørk gård. Sig, at du kan lide at blive ydmyget sådan.”

“Jeg kan lide det,” gispede jeg, og det var sandt, helt og brutalt. “Jeg kan lide, at du taler sådan. Jeg kan lide, at du knepper mig, som om jeg kun er en våd fisse om din pik. Gør det. Hårdere. Gør mig beskidt.”

Han knurrede og hamrede til. Min kind hvilede mod sten. Mine negle skrabede. Orgasmen lurede, tæt, for tæt, og jeg ville komme med ham inde i mig, men jeg ville også bestemme hvordan. Jeg ville se ham. Jeg ville ride ham, til han ikke kunne andet end at give slip.

“Vent,” gispede jeg. “Jeg vil ride dig. Ned. På bænken. Nu. Træk dig ud.”

Han adlød med en ed, trak sig ud, og tomheden fik mig til at bande højt. Hans pik stod blank af mig, hvid og rød og dryppende, tyk og dirrende. Jeg sparkede trusserne helt af, så de landede et sted i mørket, og så ham sætte sig på den gamle bænk med benene spredt, skjorten åben i halsen, øjnene vilde.

“Kom her,” sagde han. “Sæt dig på den. Jeg vil se din sorte fisse synke ned over mig.”

“Ja.” Jeg løftede kjolen, stillede mig over skrævs på ham med ansigtet mod hans, og greb om pikken. Den var glat af mig, varm, levende i hånden. “Jeg sætter mig på den. Jeg vil mærke dig helt oppe. Hold om min røv. Hjælp mig.”

Hans hvide hænder klemte min røv, spredte mig, og jeg styrede hovedet mod mit hul og sank ned. Langsomt først, centimeter for centimeter, til jeg sad helt nede, og hans hoved pressede mod noget dybt inde i mig, der fik mine øjne til at rulle. Vi stønnede begge. Jeg blev siddende et sekund, fuld, stram om ham, og mærkede ham dunke. Så begyndte jeg at ride.

Jeg løftede mig og hamrede ned. Igen. Igen. Mine lår brændte. Mine hænder lå på hans skuldre, neglene i hans skjorte. Han hjalp rytmen, trak mig ned over pikken, så hvert fald endte i et vådt klask, og min klit gned mod hans mave. Gården var fuld af lyden af os. Hud. Ånde. Min stemme, der ikke længere prøvede at være lav.

“Se på mig,” sagde han. “Se mig i øjnene, mens du knepper dig selv på min pik. Jeg vil se, når du kommer.”

Jeg så. Hans blik var råt, sultent, uden blidhed. Det passede mig. Jeg red hårdere, lod brysterne hoppe mod hans ansigt, og han bed let i den ene gennem kjolen, ikke nok til at gøre ondt på en måde, jeg ikke ville have, nok til at få mig til at hvæse og synke dybere.

“Din fisse er så stram om mig,” hviskede han. “Sort og våd og grådig om min hvide pik. Du rider, som om du har ventet i årevis på at blive brugt sådan. Er det det, du er i aften? En klog kvinde, der gerne vil være en våd fisse på en bænk? Sig det.”

“Ja,” stønnede jeg, og skammen og lysten var den samme varme, den samme grund til at ride hurtigere. “Jeg er din våde fisse i aften. Knep op i mig. Brug min sorte kusse. Fyld mig. Jeg vil mærke din sæd løbe ud af mig, når jeg rejser mig.”

Han stødte op nedefra, mødte mine fald, og rytmen blev vild. Bænken knagede under os. Mine lår rystede. Klitten gned, pikken ramte dybt, og orgasmen ramte mig uden varsel, hård og lang, en krampe der fik min fisse til at malke om ham i rytmiske sug, mens jeg skreg ind mod hans hals og red mig gennem den, nægtede at stoppe, nægtede at blive blød, hamrede ned, selv om det var for meget, selv om det gnistrede hvidt bag øjnene.

“Jeg kommer,” knurrede han, grebet hårdt om min røv. “Ind i dig. Sig ja. Sig, at jeg må sprøjte op i den.”

“Ja.” Jeg sank helt ned og blev der, stram, dirrende, stadig i krampe. “Kom i mig. Sprøjt det op i min sorte fisse. Jeg vil have det hele. Hvert stød. Fyld mig, til det løber ud.”

Han greb mine hofter, holdt mig nede og hamrede tre sidste, brutale stød op i mig. Så stivnede han med en grynten, og jeg mærkede sæden pumpe, varm og tyk, stød efter stød, fylde mig, presse ud omkring hans pik og løbe ned over hans nosser og ned på bænken. Han blev ved med at rykke, små, hjerneløse stød, mens han tømte sig, og jeg malede hofterne og malkede det sidste ud af ham, grådig, beskidt, uden at give ham ro.

Jeg blev siddende, stadig fuld af ham, stadig våd af os begge, og lænede mig ind, ikke for at kysse blidt, men for at hviske det sidste, jeg havde i mig, råt mod hans mund.

“Bliv inde i mig og mærk det løbe ud, for min sorte fisse har lige taget din hvide pik og din sæd, præcis som den skulle, og jeg er stadig ikke mæt.”