Hendes hall pass vækkede Noelles længsel i lageret

Jeg er otteogtyve, og jeg hedder Noelle. Den aften var møbelforretningen lukket, rulledøren låst, og jeg stod stadig i mine mørke arbejdsbukser med lagerets nøgler tunge i lommen. Jeg er lageransvarlig ude ved motorvejen, og jeg kender hver reol, hver knirkende vogn og den kolde summen fra lysstofrørene, når kunderne er væk. Pap lugtede. Nyt betræk lugtede. Et sted dryppede vandhanen i personalerummet, og jeg troede, jeg skulle gøre optællingen alene.

Så hørte jeg Simones skridt.

Simone er enogtredive. Hun har gået på gulvet længere end mig, og hun bevæger sig, som om lageret allerede har sagt ja til hende. Mørkt hår i en sjusket knude, ærmer smøget op, en t-shirt, der sad tæt over brysterne. I måneder havde jeg fantaseret om hende. Ikke som en ung pige, der drømmer sig væk. Som en voksen kvinde, der lå vågen efter fyraften, pressede hånden ned i sine egne trusser og forestillede sig hendes mund. Jeg havde kaldt det dumt. Jeg havde aldrig sagt det højt.

Hun fandt mig ved pallen med sengegavle. "Er du færdig?" Stemmen var lavere end den, hun brugte i butikken.

"Næsten," sagde jeg. "Hvorfor er du her stadig?"

Hun lænede sig mod reolen. Jeg så sveden i hendes hårgrænse og den lille uro i fingrene, da hun tog elastikken ud og satte håret op igen. "Jeg skal sige noget. Og jeg siger det kun, fordi du er den eneste, jeg stoler på, når der er låst."

Jeg nikkede. Hjertet bankede allerede dumt oppe i halsen.

"Henrik og jeg har talt," sagde hun. Henrik er hendes kæreste, ham jeg kun har set til julefrokosten, rolig og voksen ligesom hende. "Han har givet mig et fripas. Et hall pass, kaldte han det. Jeg må udforske det, jeg har gået og gemt på. Tiltrækningen til kvinder. Det er ikke utroskab i hans øjne, hvis jeg er ærlig bagefter, og hvis det er noget, jeg selv vil. Og jeg vil. Jeg har villet længe. Jeg har bare ikke turdet sige det til nogen, der kunne sige ja."

Ordene lagde sig i mig som en varm hånd. Længslen kom så pludseligt og så voldsomt, at jeg måtte støtte mig til en kasse. Måneder af billeder væltede frem: hendes lår, når hun bøjede sig over en palle, det skæve drag om munden, når jeg sagde noget tørt, duften af hendes hud i den smalle gang mellem reolerne. Jeg havde gået og sultet uden at nævne sulten. Nu stod hun og åbnede en dør, jeg ikke havde turdet banke på.

"Hvorfor siger du det til mig?" Min stemme var hæs.

Hun så på mig længe. Ikke drillende. Alvorligt, næsten nøgent. "Fordi du kigger. Og fordi jeg kigger igen. Og fordi jeg ikke vil køre hjem og lade, som om det ikke er dig, jeg tænker på, nu hvor jeg endelig har lov."

Jeg sank. Brystvorterne blev hårde mod bh'en. Mellem benene samlede varmen sig, våd og pinlig og umulig at gemme for mig selv. Jeg sagde ikke ja endnu. Jeg sagde det eneste, mine ben kunne bære: "Vi skal have de tunge kasser ind bagerst, før jeg låser."

Hun nikkede, som om hun forstod, at jeg havde brug for at flytte kroppen, før jeg turde flytte munden.

Vi trak den flade vogn dybt ind i lageret, der hvor lyset er dårligere, og madrasserne ligger stablet på en stabil palle, plastomvundne og tunge. Kasserne med beslag vejede mere, end de så ud til. Jeg tog den ene ende, hun den anden. Vores skuldre rørte hinanden, da vi vendte om hjørnet. Hver gang hendes underarm strøg min, gik der et stød op gennem mig. Jeg prøvede at tale om optælling og følgesedler. Ordene blev tynde.

"Du ryster," sagde hun, da vi satte den tredje kasse.

"Den er tung."

"Det er ikke kassen." Hun rettede sig op. Sveden fik t-shirten til at klæbe under brysterne. Jeg kiggede. Jeg kunne ikke lade være. Hun fangede det og smilede ikke engang, så sikker var hun. "Der. Sådan kigger du. Jeg har set det i ugevis. Når jeg bøjer mig. Når jeg drikker af flasken, og du lader, som om du tjekker en label."

Varmen steg op i kinderne. "Simone."

"Sig det." Hun trådte tættere på. Lageret føltes mindre. Hendes hånd lagde sig på min hofte, ikke hårdt, ikke som et greb, jeg ikke kunne træde ud af. Tommelfingeren hvilede lige over linningen. "Hvis jeg tager fejl, siger du det, og så kører jeg hjem, og vi taler aldrig om det igen. Men jeg tror ikke, jeg tager fejl."

Jeg kunne have sagt nej. Det ville have været let, og det ville have været løgn. I stedet hørte jeg min egen stemme, ru og ærlig. "Du tager ikke fejl. Jeg har længtes efter dig i måneder. Jeg har rørt ved mig selv og tænkt på din mund. Jeg ville ikke sige det, før du stod her og gav mig lov til at høre det."

Hendes åndedræt ramte min mund. "Så har du lov. Og jeg har lov. Vi stopper, hvis en af os siger stop. Ellers fortsætter vi. Sig, at du vil."

"Jeg vil." Jeg lagde min hånd over hendes på min hofte, så hun kunne mærke, at jeg ikke flyttede den væk. "Jeg vil have dig. Her. Nu."

Hun kyssede mig.

Det var ikke et forsigtigt prøvekys. Hendes mund åbnede sig mod min, varm og krævende, og jeg mødte hende med det samme, tungen mod tungen, et lille, sultent støn, jeg ikke kunne holde inde. Hun smagte af mynte og af den kaffe, vi havde delt for tidligt på eftermiddagen. Min hånd fandt hendes nakke. Hendes knude gik op under fingrene, og håret faldt tungt ned. Hun trak mig ind til sig, hofte mod hofte, og jeg mærkede, hvor blød hun var under t-shirten, og hvor hårdt mit eget underliv pressede sig frem, som om kroppen havde ventet på netop det tryk.

"Mere," hviskede jeg mod hendes læbe. "Du må gerne. Jeg siger stop, hvis jeg vil have stop."

"Det samme," sagde hun, og stemmen dirrede. "Tag, hvad du har lyst til. Jeg er her frivilligt. Jeg har sagt ja."

Vi kyssede igen, dybere. Hendes lår gled ind mellem mine. Jeg gned mig umærkeligt mod hende og skammede mig ikke, da hun mærkede det og pressede igen. Hendes hånd gled fra hoften op under min trøje, varm mod ryggen, og jeg buede mig ind i berøringen. Lageret kunne have brændt. Jeg ville ikke have hørt alarmen.

Hun førte mig baglæns, stadig med munden på min, indtil plasten på madraspaletten tog imod mine skuldre. Pallen stod fast. Den rokkede ikke. "Her," sagde hun. "Jeg vil smage dig. Må jeg?"

"Ja." Ordet kom ud som et åndedrag. "Ja, Simone. Tag mig."

Hun skubbede mig op, så jeg sad på kanten af den nederste madras, plasten knitrende under mig. Hendes fingre fandt knappen i mine bukser. Hun så op, ventede det halve sekund, det tog mig at nikke, og så trak hun bukserne ned over hofterne, langsomt nok til, at jeg kunne løfte mig. Trusserne fulgte med, mørke og allerede våde i skridtet. Den kølige luft ramte min kusse, og jeg gispede. Hun skubbede stoffet helt ned til støvlerne og lod det sidde der, så jeg var åben og holdt fast på samme tid.

"Fuck, hvor er du våd," hviskede hun, og det lød ikke som en besked til rummet. Det lød som noget, hun havde sultet efter at sige.

Så bøjede hun sig ind.

Første slik var bredt og langsomt, fra min åbning og op over kønslæberne, til tungen fladede sig mod klitoris. Jeg greb fat i hendes hår. Det andet slik var dybere, mere insisterende, tungen presset ind, så hun smagte alt det, jeg havde gået og gemt. Jeg spredte benene, så godt bukserne tillod det, og hun tog imod, sugede, slikkede, kom tilbage. Hver gang jeg rykkede, fulgte hun. Hendes hænder gled op under min trøje, skubbede bh'en op og fandt brysterne. Hun masserede dem, tunge og varme i hendes hænder, tommelfingrene over de hårde vorter, mens munden arbejdede nedenunder, dyb, våd, uden pause.

"Lige der," stønnede jeg. "Bliv ved. Hårdere med tungen. Ja. Sådan."

Hun slikkede mig, som om hun havde tænkt på det lige så længe som jeg. To fingre gled ind, krummede, og jeg mærkede suget helt op i maven. Jeg red hendes mund uden skam. Plastikken knasede. Mit eget åndedræt lød fremmed og højt i den tomme hal. Jeg var tæt på, alt for tæt, og jeg ville ikke komme alene, ikke endnu, ikke før jeg havde haft hende i munden.

"Stop et sekund," fik jeg frem. "Jeg vil have dig. Jeg vil smage dig, før jeg kommer."

Hun løftede ansigtet. Munden glinsede. Øjnene var mørke og klare. "Så tag mig."

Vi byttede. Jeg gled ned fra madrassen, bukserne stadig om støvlerne, og hun lænede sig tilbage, hvor jeg havde siddet. Jeg åbnede hendes bukser med fingre, der næsten ikke adlød. Hun løftede hofterne. Jeg trak bukser og trusser ned i én bevægelse og så hende, mørk og våd, kønslæberne hævede, klitoris tydelig, duften af hende skarp og sød i den kolde luft. Jeg knælede foran hende på betongulvet. Knæene protesterede. Jeg var ligeglad.

"Sig, hvis det er for meget," sagde jeg.

"Det er ikke for meget. Slik mig. Stik fingrene i mig. Jeg vil have det hårdt."

Jeg sugede hendes klitoris ind mellem læberne og lod tungen slå imod den, små, tætte slag, mens to fingre gled ind i hendes kusse. Hun var glat og hed og trak sig sammen om mig med det samme. Jeg fingerkneppede hende hårdt, som hun havde bedt om, dybe stød, tommelfingeren udenpå, munden fast om klitten. Hun bandede lavt, greb min skulder, spredte benene mere. Saften løb ned over min hånd. Jeg tilføjede en tredje finger, da hun nikkede vildt og sagde ja, ja, mere, og hun red min hånd, mens jeg suttede, indtil hendes lår rystede, og hun trak mig op ved håret.

"Ikke endnu," stønnede hun. "Jeg vil mærke dig komme samtidig. Op. På madrasserne. Jeg vil have din kusse i munden, mens du har min."

Vi kravlede op. Plasten var glat, så vi flåede et hjørne til side og fandt betrækket, fast og køligt. Jeg lagde mig på siden. Hun vendte sig, så hendes mund fandt mig igen, og min mund fandt hende. En 69, tæt, kluntet i det første sekund, og så rigtig. Hendes lår lå over min skulder. Jeg trak hende ned mod mit ansigt og slikkede op i hende, grådigt, mens hendes tunge gik dybt i mig. Fingre og munde arbejdede på samme tid. Jeg stak to fingre ind i hende og mærkede hende gøre det samme ved mig, krumme, støde, slikke klitoris i den samme rytme, som om vi havde aftalt det uden ord.

Det var vådt. Det var alt for vådt, og jeg elskede lyden, det obskøne slik, hendes stønninger lige mod min kusse, min egen mund, der ikke kunne lukke om hende uden at slippe et klynk. Jeg sugede hendes klit, fingerkneppede hende hårdt, mærkede hende dirre. Hun gengældte det, tungen flad og så spids, fingrene dybe, den frie hånd om mit bryst, knugende. Lageret forsvandt. Der var kun hendes smag, salt og tyk, og trykket, der byggede sig op, til jeg ikke kunne holde rytmen ren.

"Jeg kommer," fik jeg frem mod hendes køn. "Simone, jeg kommer."

Hun svarede ved at sutte hårdere og støde fingrene dybere. Det slog op i mig, voldsomt, en krampe, der lukkede sig om hendes fingre, igen og igen. Jeg skreg ind i hendes kusse og slap hende ikke. Min tunge blev vild, mine fingre også, og hun fulgte efter et åndedrag senere, hofterne, der rykkede, inderlåret, der spændte mod mit øre, en hed flom over min hånd og min mund. Hun kom hårdt, stønnede mit navn ned mellem mine ben, og jeg slikkede hende igennem det, grådig, indtil hun rykkede og lo et kort, knust grin og slikkede mig en sidste gang, så efterskælvene løb ud i tæerne.

Vi lå sådan et øjeblik, munde stadig mod hinanden, åndedrættet varmt og ujævnt, fingrene inde, ikke længere stødende, bare til stede. Så gled vi fra hinanden og satte os op på madrassen, halvnøgne, bukserne i knuder om støvlerne, trøjerne skubbet op, brysterne bare i det kolde lys. Hun tørrede munden med håndryggen og lo stille. Jeg lo også, hæs, øm mellem benene, lykkelig på en måde, der føltes farlig og rigtig.

Hun kyssede mig blidt. Ikke sultent nu. Blødt, med lukkede læber, en hånd på min kind. "Det her bliver ikke en engangsaffære," sagde hun. "Ikke hvis du heller ikke vil have det."

"Det vil jeg ikke." Jeg kyssede hende igen, langsomt. "Jeg vil have dig igen. I morgen. Og efter det."

Hun nikkede mod mine bukser. "Så hjælper vi hinanden. Før nogen låser sig ind og finder os sådan her."

Vi rakte ud på samme tid. Hendes fingre fandt linningen på mine trusser, mine fandt hendes, og vi begyndte at trække stoffet op over lårene, stadig tæt, stadig med munden mod hinandens, mens madrassen gav efter under os, og jeg allerede mærkede længslen samle sig igen under hendes hænder.