Første bytte på natfærgen

Vinden fra Oslofjorden skar gennem Victors tynde jakke, så snart han trådte ud på det øverste dæk. Natfærgen lå allerede godt ude, og byens lys var blevet til en smal, gullig stribe bag agterstavnen. Han var fireogtyve, universitetsstuderende, og havde taget den billige overnatning fordi toget var udsolgt og hans konto var tom efter huslejen. Nu stod han alene ved rælingen med hænderne begravet i lommerne og mærkede kulden bide sig fast i knæene. Dækket var næsten øde. Et par skikkelser røg længere fremme, men ingen kom hen til ham. Havet slog mod skroget i tunge, trætte slag, og saltet satte sig på læberne.

Han skulle lige til at gå ind igen, da skridt nærmede sig bag ham. Tunge støvler. En mand stoppede ved rælingen en armslængde fra ham og lænede sig ind over den, som om han havde stået der hele natten. Victor skævede. Manden var stor. Brede skuldre under en slidt arbejdsjakke, tykke underarme, en nakke der så ud, som om den kunne bære en palle alene. Senere sagde han, at han hed Mathias, var otteogtredive og kørte lastbil mellem Oslo og kontinentet, når færgen passede ind i ruten. Lige nu sagde han ingenting. Han så bare ud over det sorte vand og trak vejret dybt, som om kulden ikke rørte ham.

«Ensomat herude,» sagde Mathias endelig. Stemmen var dyb, ru i kanten, og den landede et sted mellem Victors ribben. «Om dagen er der børn og kaffekø og folk, der råber. Om natten er der bare motoren og ens egne tanker. Jeg hader det. Eller også kan jeg lide det for meget. Ved ikke helt.»

Victor sank. «Jeg skulle bare have luft.»

«Du fryser.» Mathias vendte hovedet. I dæklyset var hans ansigt skarpt: kort skæg, en næse der engang havde været brækket, øjne der ikke skyndte sig. Han lod blikket glide ned over Victors jakke, de smalle hofter, de jeans, der klæbede lidt af fugten. «Tynd påklædning til en natsejlads. Studerer du?»

«Ja. I København. Jeg er fireogtyve.» Victor vidste ikke, hvorfor han sagde alderen. Måske fordi mandens blik allerede havde spurgt om noget andet.

«Otteogtredive,» sagde Mathias, som om de byttede oplysninger på en terminal. «Lastbil. Jeg har kørt siden jeg var gammel nok til kortet, og jeg har stadig ikke lært at sove i en kahyt, når skibet duver.» Han rykkede en anelse nærmere. Deres albuer var tæt på at mødes på rælingen. «Du ser ud, som om du også er vågen af en grund.»

Victor mærkede varmen stige op ad halsen på trods af vinden. «Måske.»

Mathias smilede ikke rigtigt. Det var mere en bevægelse i munden, langsom og vurderende. «Jeg plejer ikke at spilde tid, når jeg ser noget, jeg vil have. Og jeg har stået og kigget på dig i ti minutter derinde ved trappen, før jeg gik herud. Du har en mund, der ser ud, som om den kan bruges. En røv, der sidder stramt i de bukser. Sig til, hvis jeg er for direkte. Ellers bliver jeg ved.»

Hjertet bankede hårdt i Victors bryst. Han kunne gå. Kahytgangen var tyve skridt væk, lyset derinde var skarpt og almindeligt, og ingen ville standse ham. I stedet blev han stående og mødte blikket. «Du er direkte.»

«Godt.» Mathias lænede sig lidt mere ind. Hans varme ånde ramte Victors kind, kaffe og noget mørkt. «Jeg har lyst til at kneppe en ung fyr i aften. Ikke kysse i en bar og lade som om. Jeg har lyst til at tage dig hårdt, et sted hvor ingen ser os, og høre dig bede om det. Er det noget, du vil høre mere om, eller skal jeg gå igen?»

Ordene lagde sig i Victors mave som en knytnæve. Hans pik reagerede, før hans mund gjorde. Den voksede mod lynlåsen, tung og varm, og den kolde vind gjorde kontrasten næsten pinlig. Han flyttede vægten, og stoffet strammede. Mathias så det. Selvfølgelig så han det. Hans blik gled ned og blev der et sekund for længe, og så kom det lille, tilfredse drag ved munden tilbage.

«Din pik er allerede vågen,» sagde han lavt. «Det svarer halvdelen.»

Victor fugtede læberne. Stemmen kom hæsere ud, end han havde regnet med. «Jeg har også lyst. Jeg vil ikke lade som om, jeg ikke har. Jeg har stået her og tænkt på præcis en som dig, uden at vide at du fandtes. Så ja. Jeg vil have det.»

«Sig det ordentligt.»

«Jeg vil kneppes.» Victor mærkede skammen og ophidselsen blande sig, og han lod begge dele blive. «Af dig. I aften. Her.»

Mathias nikkede én gang, som om en aftale var lukket. «Så kom med. Ikke kahytten. For mange døre, for mange øjne i gangen. Der er en niche ved redningsbådene agterude. Mørkt. Vinden tager lydene.»

De gik uden at røre hinanden først. Victor fulgte den brede ryg hen langs rælingen, forbi et koøje der dryppede, forbi en redningskrans der slog mod stål, når skibet vuggede. Nichen lå i læ af to orange både, spændt fast i deres davider. Her var mørket tættere. Kun et svagt skær fra et nødlys længere fremme nåede ind, nok til at se hænder og mund, ikke nok til at blive genkendt fra dækket. Lugten af hav, diesel og vådt reb sad i luften. Victor lænede ryggen mod den kolde væg og mærkede, hvordan pulsen hamrede i halsen.

Mathias trådte ind foran ham og tog fat om hans kæbe med en grov hånd. «Sidste chance for at sige nej.»

«Jeg siger ja.»

Så kyssede han. Det var ikke et forsigtigt kys. Mathias tog hans mund med det samme, tunge og tænder og en sult, der ikke bad om tilladelse, fordi tilladelsen allerede var givet. Victor åbnede sig og mødte ham, sulten på sin egen måde, fingrene krøb op i den tunge jakke og fandt varme muskler under trøjen. Mathias smagte af kaffe og salt. Hans skæg kradsede. Victor stønnede ind i kysset, da en lår blev presset ind mellem hans ben og gned mod den hårde bule.

Hænderne var ikke længe om at finde vej. Mathias åbnede Victors bukser med sikre fingre, lynlåsen gav sig, og så var den store, ru hånd inde og tog om hans pik. Victor gispede. Håndfladen var varm og hård, tommelfingeren gned over det våde forhudshoved, og grebet var ikke blidt. Det var et greb, der ejede.

«Allerede våd,» mumlede Mathias mod hans mund. «Lille sulten pik. Du har gået og lækket, mens vi snakkede.»

«Ja.» Victor skød hofterne frem i hånden. «Rør mig.»

«Nej.» Mathias slap ham næsten, kun for at tage fat i hans håndled og føre hans hånd ned til sin egen lynlås. «Du rører mig først. Mærk, hvad du har sagt ja til.»

Victor fumlede med knappen, trak lynlåsen ned og stak hånden ind. Varmen slog op imod ham. Mathias bar ikke underbukser, eller også havde han allerede skubbet dem ned. Pikken var tyk, tung, året langs skaftet, og den fyldte Victors hånd, så fingrene knap kunne mødes. Han strøg langsomt, mærkede pulsen i åren, mærkede hvordan den voksede endnu mere under hans greb. Mathias sukkede dybt, et lavt, dyrisk lyd, og bed Victor blidt i underlæben.

«Sådan,» hviskede han. «Stram til. Jeg vil mærke, at du mener det.»

Victor strammede. Forsæden var glat af væde, og han smurte den ned over skaftet, mens Mathias igen tog fat om hans egen pik og pumpede i samme takt. De stod tæt, pander mod hinanden, ånde i ånde, og færgen duvede under dem. Mathias bøjede sig ind til hans øre. Stemmen blev lavere, beskidtere, hver sætning et greb.

«Du skal ned på knæ om lidt og sutte den pik, til du savler. Du skal tage den dybt, og du skal ikke trække dig, før jeg siger det. Bagefter vender jeg dig om og knepper dit hul, til du ikke kan stå på benene. Er det forstået?»

Victor stønnede højere, end han havde tænkt sig. Lyden forsvandt i vinden og i bådenes presenning. «Ja.»

«Bed om det.»

«Brug mig.» Ordene kom af sig selv, klare og vilde. «Jeg vil bruges. Jeg vil have din pik i munden og i røven. Tag mig hårdt. Jeg beder om det.»

Mathias lo kort, tilfreds, og kyssede ham en sidste gang, hårdt nok til at læberne sved. Så lagde han en hånd på Victors skulder og pressede ned. Ikke et skub, der overraskede. Et pres, Victor fulgte med vilje, til knæene ramte det fugtige dæk, og kulden trængte gennem jeansen. Foran hans ansigt hang den tykke pik, mørk i det svage lys, åren tydelig, glansen blank. Mathias tog fat i hans hår med den frie hånd, ikke for at tvinge, men for at styre, og Victor åbnede munden selv.

Den første mundfuld fyldte ham. Salt, hud, varme. Han slikkede under skaftet, tog hovedet ind, sugede, og hørte Mathias hvæse gennem tænderne. Så gik han dybere. Læberne gled ned over årerne, kæben spændte, og da hovedet ramte ganen, måtte han koncentrere sig for ikke at trække sig. Mathias holdt fast i håret og førte ham roligt længere ind.

«Dybere,» kommanderede han. «Hele vejen. Vis mig, hvor sulten du er.»

Victor slappede halsen, som han havde lært sig selv at gøre, når han lå alene og fantaserede om netop det her, og tog ham. Pikken gled ind i svælget, tyk og ubønhørlig, og tårerne steg i øjnene. Han blev der et sekund, to, med næsen mod det tætte, mørke kønshår, og summen i hans egen pik var næsten uudholdelig. Mathias trak ham tilbage ved håret, lod ham få luft, og skubbede ind igen. Savl løb ned over hagen og ned på dækket. Victor greb om de tunge nosser med den ene hånd og om sit eget lår med den anden, og han sugede, som om han havde ventet på den pik hele overfarten.

«Fuck, ja,» stønnede Mathias. «Se dig. På knæ i mørket med min pik i halsen. Du er en sulten fisse. En rigtig sulten fisse, der ikke kan få nok. Sut den. Tag den, som om du aldrig får en anden.»

Victor stønnede omkring skaftet, og vibrationen fik Mathias til at bande. Han kneppede munden i korte, dybe stød, ikke vildt, men bestemt, og Victor mødte hvert stød, læberne stramme, tungen arbejdende på undersiden, hver gang han fik plads. Hans egen pik hang fri af de åbne bukser og dryppede ned på dækket. Han rørte den ikke. Han ville mærke det her først. Mathias trak sig ud med et vådt smæld, og en tråd af savl hang mellem glansen og Victors underlæbe.

«Op,» sagde han hæst. «Vend dig. Bukserne ned. Nu.»

Victor rejste sig på usikre ben, vendte ryggen til og trak bukserne og underbukserne ned til knæene. Kulden slog mod den bare røv, og så var Mathias der, brystet mod hans ryg, den våde pik presset ind mellem ballerne. En stor hånd bredte ham, en finger gled ned og fandt det stramme hul, cirklede, pressede. Victor bed sig i læben og skød røven bagud.

«Spyt,» sagde Mathias, og Victor hørte ham samle det i munden. Varmt spyt landede på hullet, blev gnedet ind, og en finger trængte ind til første led. Victor gispede, men han slappede bevidst af, åndede ud, og fingeren gled dybere. En til. Mathias arbejdede ham åben med korte, præcise bevægelser, mens den anden hånd holdt hans hofte fast.

«Du er stram,» mumlede han mod nakken. «Godt. Jeg kan lide at mærke, at jeg er den, der åbner dig.»

«Så gør det,» hviskede Victor. «Jeg er klar. Stik den ind. Jeg vil have den.»

Mathias trak fingrene ud, spyttede igen i hånden og smurte pikken. Så satte han hovedet mod hullet, tog fat i begge hofter og pressede. Det brændte. Victor knugede rælingen foran sig, eller det kolde stål der gjorde det ud for én, og tvang vejret ned i maven. Glansen gled ind, så mere af skaftet, tykt og ubøjeligt, og hans hul gav sig omkring det, centimeter for centimeter, til Mathias var begravet til roden og hans nosser slog mod Victors. De stod stille et øjeblik. Færgen duvede. Victor mærkede hver åre, hver pulsslag inde i sig, og en lang, skælvende stønnen slap ud af ham.

«Bevæg dig,» sagde han. «Knep mig. Hårdt.»

Mathias trak sig næsten helt ud og stødte ind igen. Stødet var dybt og tungt, og Victor blev skubbet frem mod stålet. Så fandt de takten. Stående, med bukserne om knæene og røven skudt bagud, tog Victor den store pik i lange, hårde tag. Mathias holdt ikke igen. Han bankede ind, hofterne smældede mod ballerne, og lyden var våd og obskøn i nichen. Hver gang han ramte bunden, så Victor hvide pletter bag øjnene, og lysten væltede op gennem ham, så han skød bagud for at møde næste stød.

En lussing ramte den højre balle, skarp og varm. Victor udstødte et gisp, der blev til et støn.

«Igen,» bad han. «Slå mig. Jeg vil mærke det.»

Mathias lo lavt og gav ham endnu en, og endnu en, skiftevis, så huden brændte under de ru håndflader. «Hør dig selv. Du står her med røven i vejret og tigger om lussinger, mens mit cock fylder dig. Dit hul suger. Mærker du det? Det suger om pikken, som om det ikke vil give slip. Stramt, grådigt lille hul. Det er det, du er god til. At blive fyldt og tage imod.»

«Ja,» stønnede Victor, og skammen gjorde ham kun hårdere. «Mit hul suger din pik. Knep det. Dybere. Jeg kan tage det. Brug mig, til du kommer.»

Mathias greb fat i hans hår igen, bøjede ryggen en anelse og satte tempoet op. Stødene blev kortere, hårdere, dybere, en maskine af muskler og vilje. Victor mærkede nosserne slå mod sig, mærkede spyttet og sin egen krops varme gøre det glattere, mærkede hvordan hullet klampede sig om skaftet på tilbageturen og blev tvunget åbent igen. Han rakte ned og tog om sin egen pik, men Mathias slog hånden væk.

«Ikke endnu. Du kommer, når jeg siger det. Lige nu er du bare et hul, jeg knepper.»

«Så knep hullet,» gispede Victor, og ordene fik Mathias til at stønne højt og støde endnu dybere.

De blev i den stilling, til Victors ben rystede, og Mathias selv trak vejret i korte, grove stød. Så trak han sig ud, langsomt, og Victor mærkede tomheden som et chok. Før han kunne protestere, blev han vendt. Mathias løftede ham næsten, pressede hans ryg mod den kolde væg ved redningsbåden og hev det ene ben op, så knæet hvilede i den store hånd. Bukserne hang stadig om det andet knæ. Pikken fandt hullet igen, og denne gang gled den ind i ét langt, fuldt stød, fordi Victor allerede var åben og våd og ville have den.

Missionær mod væggen. Victor kunne se hans ansigt nu, sved på panden, munden åben, øjnene mørke og fikserede. Han lagde armene om den tykke nakke, krydsede anklen bag Mathias lænd, så godt han kunne med stoffet i vejen, og trak ham ind. Han var ikke passiv. Han mødte hvert stød med hofterne, klemte med låret, og når Mathias ramte det sted inde i ham, der fik synet til at flimre, sagde han det.

«Der. Lige der. Bliv der. Knep mig der.»

Mathias adlød, fordi det også tjente ham. Han bankede ind i den vinkel, igen og igen, og den kolde væg i ryggen blev ligegyldig. Victor kyssede ham, bid, slikkede ind i munden, og mellem kyssene talte han, hæst og ærligt.

«Hårdere. Jeg vil mærke dig i morgen. Fyld mig. Jeg er din i nat, og jeg vil have det hele.»

«Din sultne fisse,» knurrede Mathias mod hans læber, og det var ikke et spørgsmål. «Du tager pik, som om du er skabt til det. Klem. Ja, sådan. Dit hul maler min pik. Jeg kan mærke dig sutte om den, selv her. Du vil have min sæd. Sig det.»

«Jeg vil have din sæd,» stønnede Victor, og han mente det. «Kom i mig. Jeg rører mig selv nu. Jeg er tæt på. Lad mig.»

Mathias nikkede, kort og vildt, og Victor fik hånden ned mellem dem. Hans pik var øm af at have været ignoreret, våd fra rod til spids, og tre strøg var næsten for mange. Han pumpede i takt med stødene, mærkede Mathias svulme inde i sig, mærkede grebet om låret blive hårdere. Mathias bandede, lavt og sammenbidt, og tempoet gik i stykker. De sidste stød var dybe, næsten desperate, og så stivnede han, begravet til roden, og kom. Victor mærkede de varme stød inde i sig, puls efter puls, og det væltede ham ud over kanten. Han kom over sin egen hånd og over Mathias mave, lange, rystende sprøjt, mens hullet krammede om den pik, der stadig pumpede sæd op i ham. Et råt støn slap ud af dem begge og døde i vinden.

De blev stående sådan. Mathias med panden mod Victors skulder, pikken stadig inde, langsomt blødere, sæden varm og tung. Victor hang på ham, benet sitrende i grebet, åndedrættet hakkende mod den svedige hals. Kulden fandt dem igen, lidt efter lidt, på den bare hud, i den våde stribe på maven, i den brændende fornemmelse i røven. Mathias åndede stadig tungt, og Victor mærkede hjertet hamre mod sit eget bryst, og et øjeblik var der ikke andet end det: eftergløden, saltet, og den store krop, der endnu ikke havde sluppet ham.