Darets hede konsekvens med Renatas bedste veninde

Victor tørrede hænderne i et viskestykke og lyttede til husets tomhed. Hans far var i Aarhus på en konference, og Renata, stedmoren på enogtredive, var kørt til sommerhuset samme morgen med en weekendtaske og et flygtigt kys på kinden, der ikke var møntet på ham. Hun kom først hjem søndag. Det havde hun sagt to gange, som om huset skulle have det ind med skeer. Victor var otteogtyve og boede i gæsteværelset, mens håndværkerne rev hans lejlighed fra hinanden, og han havde lært at gå stille i et hjem, hvor han var søn og gæst på samme tid.

Dørklokken ringede hårdt.

Laura stod på måtten med regn i det mørke hår og Renatas reservenøgle i hånden, som om hun allerede havde besluttet, at døren var hendes. Seksogtyve, ansat på samme reklamebureau som Renata, hendes bedste veninde siden længe før brylluppet. Victor havde mødt hende første gang for fire år siden til en middag hos hans far, da han selv var fireogtyve og hun toogtyve, begge voksne, begge alt for vågne over glassene. Fra den aften havde hun været forbudt frugt. Ikke fordi nogen havde skrevet en regel ned, men fordi hun var Renatas fortrolige, den kvinde hans stedmor betroede alt, og fordi en enkelt berøring ville smadre den skrøbelige balance mellem far, kone og voksen søn.

"Renata bad mig hente den sorte kjole og nogle mapper fra kontoret," sagde Laura. Hendes blik gled ned over hans t-shirt og op igen uden at undskylde. "Du er alene."

"Ja." Stemmen sad fast i halsen. "Kom ind."

De blev stående et sekund for tæt i entréen. Hendes parfume var varm, peber og hud. Victor mærkede det gamle, ulovlige ryk i maven, det samme som hver gang hun havde siddet i sofaen med korslagte ben og ladet, som om hun ikke så, hvordan han slugte hende med øjnene. Han huskede den første middag, hendes fingre der strejfede hans, da hun rakte ham brødet, og natten bagefter, hvor han havde ligget vågen med hånden om pikken og hadet, hvor tydeligt det allerede var. Hun tilhørte Renatas inderkreds. Ikke familie. Værre. Den kvinde, der kunne vælte huset med én sætning, hvis han nogensinde rørte hende.

Laura fugtede underlæben. Ingen af dem trak sig. Spændingen sad allerede i det første blik, tyk og ulovlig, som om entréen var blevet for smal til dem begge.

"Køkkenet," sagde hun. "Jeg vil have kaffe, før jeg roder i hendes ting."

Han gik foran og mærkede hendes blik brænde mellem skulderbladene. I køkkenet duftede der stadig svagt af den kaffe, Renata havde brygget ved syvtiden, og af citron. Victor satte en ny kande over og målte bønnerne for langsomt, fordi hænderne skulle lave noget andet end at røre. Laura lænede hoften mod køkkenbordet, skubbede en våd hårlok om bag øret og så på ham, som om hun vejede en beslutning, hun allerede havde truffet.

"Du glor," sagde hun, da han rakte hende koppen.

"Du står i køkkenet."

"I Renatas køkken." Hun drak. Kaffen var for stærk, og hun slikkede en dråbe af underlæben uden at tage blikket fra ham. Victor drak også, for varmt, og mærkede varmen samle sig et helt andet sted end i munden. "Og du har glor i fire år. Troede du, jeg var blind?"

Nakken blev varm. Han satte koppen fra sig. Maskinen tikkede, en lille, almindelig lyd i et køkken, der var ved at holde op med at være almindeligt.

Laura tog endnu en slurk. "Jeg har set det. Til middage. Til hendes fødselsdag. Den gang i haven sidste sommer, hvor du troede, jeg sov i liggestolen. Du så på mine lår, som om du ville æde dem. Du har fantaseret om mig i årevis, Victor. Sig det."

"Laura."

"Sig det." Hendes stemme var lav nu, ikke drillende længere. "Eller jeg går op og henter kjolen og lader dig sidde med pikken i hånden, som du sikkert har gjort hundrede gange, mens du tænkte på min kusse."

Han sank. Skammen og begæret lå i samme mundfuld. "Ja. Jeg har fantaseret om dig. Siden den første middag. Hver gang du er her. Om din mund. Om at bøje dig over netop det bord."

Hun nikkede, tilfreds, og satte koppen fra sig med et lille klik. "Godt. For jeg har også tænkt på det. På at kneppe min bedste vens stedsøn. På din mund mellem mine ben. På hvor hårdt du ville tage mig, hvis ingen kunne se det. Renata ville hade mig. Din far ville smide dig ud. Venskabet ville være dødt, før weekenden var omme. Det er derfor, det er så skide lækkert."

Flirtningen var ikke flirt længere. Den var rå, åben, farlig. Victor mærkede pikken presse mod bukserne, tyk og umulig at skjule. Laura lod blikket dvæle der uden skam, og et smil trak i den ene mundvig.

"Vi må ikke," sagde han, og det lød, som det var: en sidste, tynd protest, ikke et nej.

"Vi må ikke," gentog hun. "Og jeg vil alligevel." Hun løftede hænderne til blusens øverste knapper. Stoffet gled. Hun lod det ske med vilje, langsomt, til blusen gled ned over skuldrene og hang i albuerne. Så trak hun bh'en ned under brysterne, så patterne faldt fri, tunge og blege, brystvorterne allerede hårde i køkkenets kølighed. "Se. Det er det, du har tænkt på i årevis. Vil du have det, eller vil du være artig, mens jeg går?"

Victor stirrede. Fornuften nævnte Renata, nævnte hans far, nævnte alt det, der kunne brænde ned til grunden. Begæret var højere. Han trådte hen til hende, så tæt at hendes brystvorter strejfede hans t-shirt.

"Jeg vil have det," sagde han. "Sig, at du vil. Højt."

"Jeg vil." Laura lagde hans hånd på sit bryst. Huden var varm, vorterne stive mod hans håndflade. "Knep mig. Her. Nu. Jeg vælger det. Du vælger det. Ingen undskyldninger bagefter, og ingen der får det at vide."

"Ingen undskyldninger," sagde han, og så var der ingen vej tilbage for nogen af dem.

Han trak hende ind til sig og kyssede hende grådigt. Munden var blød og krævende, tungen mødte hans uden tøven, og hun smagte af stærk kaffe og af noget sødt, hun havde spist i bilen. Victor bed hende let i underlæben. Hun stønnede ind i kysset og pressede patterne mod hans bryst, allerede utålmodig. Hans hænder gik ned over ryggen, greb hendes røv gennem nederdelen og løftede hende op på køkkenbordet. Koppen væltede. Kaffe løb ud over stålet og dryppede på fliserne. Ingen af dem så efter den.

"Tag trusserne af mig," hviskede hun mod hans mund.

Han skubbede nederdelen op om hofterne. De sorte trusser var allerede mørke og fugtige i midten. Han trak dem ned over lårene, og hun løftede sig, så han kunne få dem af og smide dem på gulvet. Kussen lå åben for ham, glat, skamlæberne blanke og let adskilte. Duften ramte ham, salt og varm, og han bandede lavt.

"For helvede, hvor er du våd."

"Det har jeg været, siden du åbnede døren. Rør ved mig. Jeg vil mærke dine fingre."

To fingre gled ind i hende uden modstand. Laura kastede hovedet tilbage, greb fat i kanten af bordet og stønnede højt, da han krummede dem og fandt det bløde sted inde i hende. Han fingerfuttede hendes våde kusse hårdt, tommelfingeren fast på klitten, rytmisk, så den våde lyd fyldte køkkenet og druknede kaffemaskinens tikken. Saften løb ned over hans knoer og videre ned ad hendes lår. Hun red hans hånd, hofterne i små, desperate ryk, brysterne der gyngede foran hans ansigt. Victor bøjede sig og sugede en brystvorte ind, mens fingrene arbejdede, og tanken slog ham med en ond, lækker klarhed: Renatas bedste veninde, på Renatas køkkenbord, med hans fingre begravet i hende. Forbudt. Netop derfor kunne han ikke stoppe.

"Mere," gispede hun. "Ikke kun fingre. Jeg vil have din pik. Vend mig om. Tag mig."

Han trak fingrene ud, blanke og duftende, vendte hende på bordet og trak hende ned, så fødderne ramte gulvet. Så bøjede han hende forover over køkkenbordet, en hånd mellem skulderbladene, den anden optaget af at rive bukser og underbukser ned om lårene. Pikken sprang fri, tyk, årerne tydelige, spidsen allerede våd. Laura så sig over skulderen. Øjnene var mørke, munden åben.

"Ja. Sådan. Hårdt. Jeg vil mærke det i morgen, når jeg sidder ved siden af hende og lader som ingenting."

"Sig det igen."

"Knep mig hårdt, Victor. Jeg beder om det. Jeg vil have det."

Han satte hovedet mod hendes åbning og stødte ind i ét langt, ubarmhjertigt stød. Laura skreg halvkvalt af nydelse, knoerne hvide om bordkanten. Hun var stram og glohed og så våd, at han gled helt i bund, til hofterne ramte hendes røv. Stående hundestilling. Hendes kind mod det kolde stål, kaffen der klæbede under den ene håndflade, hans pik der fyldte hende. Han trak sig næsten ud og hamrede ind igen. Og igen. Hvert stød slog en stønnen ud af hende, høj og skamløs, som om hun havde glemt, at naboerne fandtes.

"Mere," bad hun, stemmen brudt. "Dybere. Stop ikke. Knep mig, som om du har ventet i fire år."

Han greb en håndfuld af hendes hår og trak hovedet tilbage, så halsen lå blottet og ryggen svajede. "Du er min forbudte luder," snerrede han ind mod hendes øre, mens han kneppede hende dybt, stødene tunge, våde, uden nåde. "Renatas bedste veninde, bøjet over hendes bord med min pik i kussen. Sig det."

"Jeg er din forbudte luder," stønnede Laura, og ordene fik hende til at klemme om ham, så han måtte bide tænderne sammen. "Knep mig. Brug mig. Jeg vil have det hele. Hårdere."

Han gav hende det. Hårdt, rytmisk, kun begær og det forbudte, der gjorde hvert stød skarpere end det forrige. Hendes patter svingede under hende og slog let mod bordkanten. Saften dryppede ned ad lårene og ramte fliserne i små, obskøne klatter. Victor holdt håret stramt, den anden hånd på hendes hofte, og mærkede hende begynde at ryste. Musklerne i kussen trak sig sammen i små, desperate kram om pikken.

"Jeg kommer," hulkede hun. "Bliv inde. Knep mig igennem det. Jeg beder dig."

Han slap ikke håret. Han kneppede hende gennem orgasmen, mens hun skreg hans navn ned i bordpladen og sprøjtede om hans pik, vådt og skamløst, benene der dirrede. Først da knæene gav efter under hende, trak han sig ud. Pikken var blank, bankende, ikke færdig. Han løftede hende op fra bordet, og hun hang et øjeblik ind mod ham, åndedrættet i laser, et smil på læberne.

"Sofaen," sagde hun hæst. "Jeg vil ride dig. Jeg er ikke færdig, og det er du heller ikke. Jeg kan mærke det."

"Heller ikke jeg. Kom."

De nåede knap at sparke skoene af. I stuen faldt de ned i sofaen, den samme sofa, hvor hun for en måned siden havde siddet artig ved siden af Renata med et vinglas og talt om en kampagne, mens Victor havde siddet overfor og ikke turdet se på hendes mund. Nu var munden hævet af kys, og nederdelen sad stadig oppe om livet. Victor satte sig med ryggen mod puderne, pikken oprejst og våd af hende, og trak hende op over sig. Laura greb om skaftet, førte ham ind og sank ned i én lang, dirrende bevægelse, til hun sad helt i bund, og de begge stønnede, som om luften blev slået ud af dem.

"Se på mig," sagde hun. Stemmen rystede, men blikket var fast. "Se, hvem der knepper dig i din stedmors sofa. Din forbudte luder. Sig, at du vil have mere."

"Jeg vil have mere. Rid mig."

Hun begyndte at ride. Ikke forsigtigt. Vildt. Hofterne hamrede ned, kussen slugte ham igen og igen, de våde lyde høje og uanstændige i stuen. Hendes patter hoppede foran hans ansigt, tunge, brystvorterne mørke og stramme. Victor greb dem med begge hænder, bøjede sig frem og sugede den ene vorte ind i munden, hårdt, tungen der piskede den, tænderne der lukkede sig om den. Laura hvinede og red hurtigere, neglene i hans skuldre.

"Bid," bad hun. "Hårdere. Jeg vil mærke det."

Han bed, ikke nok til at gøre skade, nok til at smerten og nydelsen løb sammen ned mellem hendes ben. Så slap han den, blank og rød, og tog den anden brystvorte, sugede, bed, slikkede den øm, mens hun hamrede sig ned over ham. Hver gang hun sank i bund, ramte han hende dybt, og hun bandede, lo kort og vildt, stønnede hans navn ind i hans hår. Sofaen knirkede. En pude faldt på gulvet. Victor slap brysterne kun længe nok til at gribe hendes hofter og møde hendes ridt nedefra, stød op i stød, indtil rytmen blev rå og ujævn.

"Din forbudte luder kan lide det," gispede hun, panden mod hans, spyt blankt på underlæben. "Kom i mig. Jeg vil have det. Jeg er ren, og jeg vælger det. Fyld mig."

"Er du sikker?"

"Ja. Kom. Nu. Jeg vil mærke din sæd, mens jeg kommer."

Han greb hendes hofter hårdt og stødte op i hende, mødte hendes ridt, mistede alt, der lignede kontrol. Det kom som et slag. Han borede sig i bund og kom i tykke, rykvise stød, sæden varm op i hende, mens hun red ham færdig og selv kom igen, kussen der malkede ham, brystvorterne stadig ømme og våde mod hans tunge. Hun skreg ikke denne gang. Hun bed ham i skulderen og rystede, indvendigt og udvendigt, indtil det sidste stød ebbede ud, og de bare sad der, forbundet, svedige, ødelagte.

Langsomt døde rystelserne hen. Kun deres vejrtrækning fyldte stuen, og et sted i køkkenet dryppede den væltede kaffe stadig ned på fliserne. Laura blev siddende på ham et øjeblik længere, panden mod hans, pikken der blev blødere inde i hende. Så løftede hun sig af. Sæd og saft løb ned ad hendes lår og plettede sofapuden i en mørk, våd plet. Hun så på det. Så på ham. Smilede et lille, lukket smil, der ikke nåede helt op i øjnene.

"Vi skal have det væk, før søndag," sagde Victor. Stemmen var ru, ødelagt. Han strøg en hånd over hendes lår, stadig varm, stadig hans i de næste to døgn, troede han. Renata stod i et sommerhus ved vandet. Hans far sad i et konferencelokale i Aarhus. Huset var deres, indtil søndag. Sådan havde hun sagt det. Sådan havde han hørt det.

Laura samlede telefonen op fra sofabordet. Den havde ligget med skærmen nedad, siden hun satte kaffen fra sig i køkkenet, og hun havde ikke sagt et ord om den. Hun læste beskeden igen, den hun havde fået i bilen på vej hertil, før hun overhovedet ringede på, og som hun havde valgt at tie med, fordi hun ville have ham alligevel, fordi det forbudte var hele pointen, og fordi en time stadig var en time.

Renata, sendt fyrre minutter tidligere: Jeg bliver ikke i sommerhuset. Kører hjem nu. Er der om en times tid. Sig det ikke til Victor. Jeg vil overraske ham.

Laura låste skærmen og lagde telefonen med forsiden ned igen. Ude på vejen, ikke langt nok væk, var en bil allerede på vej mod indkørslen. Victor vidste det ikke. Han sad med lukkede øjne og troede, de havde to døgn til at slette sporene. Hun bøjede sig ned, kyssede ham på munden, stadig med hans sæd i sig, og sagde ingenting.