Dobbelt dates hede krydsning under huspasningen

Huset var for stort til to mænd, der prøvede at lade som om, de bare var venner. Victor låste op med den vante bevægelse, otteogtyve år og stadig med den samme rolige hånd, Mathias havde lagt mærke til første gang, de mødtes i en læsegruppe på universitetet for to år siden. Dengang var Mathias tyve og ny på studiet, Victor seksogtyve og i gang med det sidste år af sin kandidat. Nu stod Mathias, toogtyve, midt i sit tredje år, i entréen med tasken over skulderen og hørte stilheden lægge sig over Victors forældres hus, mens forældrene var på ferie sydpå, og nøglerne lå, hvor de havde lovet.

De havde sagt ja til at passe huset sammen, fordi det lød praktisk. En af dem kunne ikke blive hele ugen, den anden havde eksamen i ugen efter, og sammen kunne de vande planterne, tage posten ind og sørge for, at huset ikke stod tomt. Det var den forklaring, de havde givet Rosa og Colette, da de sidste dobbeltaftener var løbet ud i tavshed og høflige kys på kinden. Rosa, treogtyve, havde smilet skævt. Colette, seksogtyve, havde spurgt, om de to ikke bare skulle indrømme, at de hellere ville sidde og tale alene. Ingen af mændene havde svaret ordentligt.

I stuen tændte Victor en enkelt lampe. Det store sofabord bar stadig et tyndt lag støv langs kanten. Udenfor faldt mørket over haven, og vinduerne blev til sorte flader. Mathias satte sig i den ene ende af sofaen. Victor satte sig ikke i lænestolen, sådan som han plejede, når de var fire. Han satte sig i den anden ende, tæt nok til at hans lår næsten rørte Mathias' knæ, og lænede sig tilbage med et suk, der lød mere træt end afslappet.

"Det er underligt uden dem," sagde Mathias.

"Uden hvem?"

"Rosa. Colette. Hele det der." Han ledte efter ordene. "Når vi er ude alle fire, sidder jeg og hører mig selv tale, og det føles, som om jeg venter på, at aftenen skal blive færdig, så jeg kan tale med dig i stedet."

Victor drejede hovedet. Lampelyset lagde en varm streg langs hans kæbe. "Du siger det, som om det er nyt."

"Det er ikke nyt. Jeg har bare ikke sagt det."

De havde flirtet i månedsvis, diskret nok til at ingen ved bordet kunne pege på et enkelt øjeblik og kalde det noget. Et blik, der varede et sekund for længe. En fod, der blev stående, da stolen blev rykket ind. Victor, der rettede Mathias' flip under en jakke og lod fingerspidserne blive. Mathias, der lo ad noget, Rosa sagde, og alligevel søgte Victors øjne, før han overhovedet havde tænkt over det. Ingen af forholdene havde føltes rigtige. Det var det, de sad med nu, i et hus, der ikke var deres, med en sofa, der var bred nok til afstand og alligevel ikke blev brugt sådan.

Mathias mærkede varmen fra den anden mands lår, før huden overhovedet mødtes. Hans puls sad højt i halsen. Han havde skrevet til Rosa tidligere på dagen, et kort svar på hendes besked om, at hun og Colette måske kiggede forbi senere med vin, hvis huspasningen blev for kedelig. Han havde skrevet, at døren sikkert var åben, og at de bare kunne komme, og så havde han lagt telefonen med skærmen nedad på entrékommoden og glemt den, fordi Victor havde stået i køkkenet med opsmøgede ærmer og spurgt, om han ville have te. Teen stod urørt på bordet nu. Ingen af dem havde rørt spiritus. De var klare i hovedet, og det gjorde det værre og bedre på samme tid.

"Hvorfor føltes det aldrig rigtigt med hende?" spurgte Victor stille.

Mathias så ned på sine hænder. "Fordi jeg hele tiden sammenlignede. Ikke med en anden kvinde. Med den måde, det er, når du sidder over for mig og ikke siger noget, og jeg alligevel ved, hvad du tænker. Rosa er sød. Hun fortjener en, der ikke sidder og venter på, at du skal le." Han sank. "Jeg har været fejt. Jeg blev ved med at sige ja til de aftener, fordi det var den eneste måde, jeg kunne se dig uden at skulle indrømme, hvad jeg ville."

Victor var tavs længe nok til, at Mathias nåede at fortryde hver sætning. Så lagde Victor hånden på sofaens ryg, tæt ved Mathias' skulder, ikke helt på den.

"Colette spurgte mig for en måned siden, om jeg var forelsket i dig," sagde han. "Jeg sagde nej. Det var løgn. Jeg har vidst det, siden du blev hængende efter den eksamensfest og hjalp mig med at bære kasser ned, og jeg stod i opgangen og havde lyst til at kysse dig, og lod være, fordi jeg var bange for at ødelægge det eneste, der føltes ægte."

Mathias vendte sig. Deres knæ mødtes. Ingen af dem trak sig.

"Så har vi begge to løjet," sagde han.

"Ja."

Victors hånd gled fra sofaryggen ned på Mathias' skulder. Grebet var let, spørgende. Mathias lagde sin egen hånd over den og trykkede den fast, så der ikke var tvivl. Varmen bredte sig fra kontaktpunktet, ned gennem armen, ind i brystet. Han kunne høre Victors vejrtrækning ændre sig, blive kortere.

"Jeg har lyst til dig," sagde Victor. Stemmen var ru. "Ikke som en idé. Lige nu. Hvis du ikke vil, siger du det, og så bliver vi siddende, og jeg rører dig ikke mere. Men jeg vil ikke lade, som om det her kun er en snak."

Mathias mærkede et smil trække i munden, nervøst og sikkert på samme tid. "Jeg vil. Jeg har villet det længe. Rør mig."

Victor lænede sig frem. Det første kys var ikke forsigtigt ret længe. Munden fandt Mathias', varm og fast, og Mathias åbnede sig for den uden at tænke. Victors tunge gled ind over hans, langsomt først, så dybere, og den lavmælte lyd, der undslap Mathias, blev slugt mellem dem. Victor lagde den frie hånd om hans nakke og holdt ham der. Skægstubbene skurrede let mod huden. Mathias greb fat i Victors skjorte og trak ham tættere, indtil deres brystkasser mødtes, og sofaen knirkede under vægten.

De kyssede, som om de havde ventet i en korridor i to år og endelig fik lov at gå ind. Mathias smagte te og noget, der bare var Victor. Hans pik vågnede hurtigt, pressede mod bukserne, og da Victor flyttede sig og satte sig over hans lår, mærkede han den andens erektion, hård og utvetydig, mod sin egen. Et stød af begær gik gennem ham, så skarpt at han stønnede ind i kysset.

"Vi stopper ikke," sagde Mathias mod hans mund. "Jeg vælger det. Jeg vil have dig. Hele vejen."

"Godt." Victor kyssede ham igen, dybere, en hånd i hans hår. "Sig det, hvis noget er for meget. Ellers tager jeg dig, til ingen af os kan tale."

De fik skjorten af Victor først. Knapperne gav efter under Mathias' utålmodige fingre, og stoffet faldt ned over skuldrene. Brystet var bredt, varmt, med mørkt hår, der blev tyndere ned over maven. Mathias strøg håndfladerne op over ribbenene, fandt brystvorterne og gned dem, til Victor bandede lavt og bed ham i underlæben. Så var det Mathias' tur. Trøjen røg over hovedet. Den kølige luft i stuen ramte huden et sekund, før Victors mund fandt halsen, kravebenet, den ene brystvorte, som han sugede på, til Mathias vred sig og skød hofterne op.

Bælter, lynlåse, bukser. De lo kort, hæst, da et bukseben sad fast, og så var latteren væk igen. Undertøjet fulgte. Mathias så ned, og synet slog luften ud af ham. Victors pik stod tyk og hård op mod maven, mørk i hovedet, med en glinsende dråbe ved spidsen. Årerne tegnede sig under huden. Kuglerne hang tunge nedenunder. Mathias' egen pik var ikke mindre ivrig, rød og stram, og da Victor tog om den med en varm hånd og gav den et langsomt drag, måtte Mathias gribe fat i sofaen for ikke at komme med det samme.

"Ned," hviskede Victor, ikke som en ordre, der ikke kunne afvises, men som et ønske, han ikke gad skjule. "Hvis du vil have den i munden, så tag den. Jeg har fantaseret om din mund, siden du sad og bed i en blyant til den eksamen, og jeg ikke hørte et ord af, hvad censor sagde."

Mathias gled ned på knæ på gulvtæppet mellem Victors spredte lår. Tæppet var tykt under knæene. Han lagde hænderne på de stærke lår, mærkede musklerne spænde, og lænede sig ind. Først kyssede han indersiden af låret, så pungen, tog den ene kugle forsigtigt i munden og lod tungen glide under den, til Victor bandede igen og lagde en hånd i hans hår. Så slikkede han op ad skaftet, fra roden til det følsomme bånd under hovedet, og lukkede læberne om pikken.

Den fyldte munden med det samme. Salt, varm, glat. Mathias slappede kæben og tog den dybere, centimeter for centimeter, til hovedet stødte mod ganen og længere, ned i halsen, så langt han kunne uden at miste rytmen. Han trak sig tilbage, suttede hårdt om hovedet, lod tungen cirkle, og sank ned igen. Spyt løb ned over skaftet og gjorde det vådt. Han brugte hånden ved roden, der hvor munden ikke nåede, og fandt en takt, der fik Victors lår til at ryste.

"Fuck, Mathias." Victor greb fastere om hans hoved, ikke for at tvinge, men for at holde, fingrene spredt i håret. "Sådan. Tag den. Du ser så godt ud med min pik i munden."

Mathias stønnede omkring den, og vibrationen fik Victor til at støde op, kontrolleret, hofterne løftet fra sofaen. Mathias tog imod. Han ville have det. Han ville have smagen, tyngden, den måde Victors mave spændte på, hver gang han sank dybt og blev der et sekund, øjnene våde, halsen fuld. Han kiggede op. Victor så ned på ham med munden halvåben, blikket mørkt, og det blik alene var næsten nok til at få Mathias til at tage sig selv i hånden. Han lod være. Han ville gemme det.

"Stop," stønnede Victor til sidst og trak ham blidt væk. Pikken gled ud af munden, blank og hård, og en streng af spyt fulgte med. "Hvis du bliver ved, kommer jeg, og jeg vil komme i dig. Vil du have det?"

"Ja." Mathias' stemme var hæs. "Jeg vil have dig bagi. Hårdt. Men smør mig først. Jeg vil kunne mærke dig i morgen."

Victor rejste sig, nøgen og stiv, og kyssede ham hurtigt, smagte sig selv på Mathias' tunge. "Bliv her. Jeg har glidecreme i tasken ovenpå. Jeg henter den. Rør dig ikke, medmindre du har lyst til at røre dig. Jeg vil se dig sådan, når jeg kommer ned."

Mathias blev på knæ et øjeblik, så satte han sig tilbage på hælene og lyttede til Victors fødder på trappen, den fjernere lyd af en lynlås, skridt igen. Hans pik dunkede. Han tog ikke om den. Han ventede, fordi ventetiden også var et valg, og fordi han ville have Victor til at se, at han stadig var der, stadig hård, stadig sikker, da han kom tilbage.

Victor kom med en tube i hånden og et blik, der gik langsomt ned over Mathias' krop og op igen. "Op," sagde han blødt. "Armlænet. Jeg vil have dig bøjet over det."

Mathias rejste sig. Knæene var ømme, og det gjorde ham kun mere tændt. Han lagde sig frem over sofaens brede armlæn, brystet mod hynden, armene strakt, røven løftet og åben mod stuen. Tæppet og gulvbrædderne lå under hans fødder. Han spredte benene uden at blive bedt om det. Victor trådte ind bag ham, lagde en hånd fladt på hans lænd og strøg ned over den ene balde, klemte, spredte.

"Smuk," mumlede han. "Sig ja igen."

"Ja. Gør det."

Hætten på tuben klikkede. Kold creme ramte huden mellem ballerne, og Mathias gispede. Victor varmede den mellem fingrene, før han førte dem tilbage, cirklede langsomt om den stramme ring og pressede en finger ind, roligt, til den gled forbi modstanden. Mathias åndede ud og skød bagud. Fingeren bevægede sig, krummede, fandt det sted inden i ham, der sendte en hvid gnist op gennem rygraden. En anden finger fulgte, mere creme, en tredje, grundigt, tålmodigt, indtil Mathias stønnede åbent og bad om pikken med en stemme, han ikke genkendte som sin egen.

"Du er klar," sagde Victor. Hans egen stemme rystede. "Hold fast."

Hovedet pressede mod ham, bredt, varmt, glat af creme. Victor ventede, til Mathias nikkede mod hynden, og så trængte han ind. Langsomt først, centimeter for centimeter, mens Mathias bed i sofapuden og mærkede sig selv åbne, fylde, give efter. Det sved et øjeblik, dybt og skarpt, og så tippede det over i en fylde, der fik hans pik til at dryppe ned på tæppet. Victor begravede sig til roden og blev stille, brystet mod Mathias' ryg, munden ved hans øre.

"Er du med?"

"Ja. Bevæg dig. Hårdt. Jeg kan tage det."

Victor trak sig næsten helt ud og stødte ind igen. Sofaen rykkede. Mathias råbte, ikke af smerte, af noget, der lignede lettelse. Næste stød var hårdere. Victor fandt en rytme, dyb og ubarmhjertig, hænderne låst om Mathias' hofter, så hvert stød ramte det samme sted inden i ham. Huden klaskede mod hud. Creme og sved gjorde det vådt. Mathias skubbede tilbage, mødte ham, ville have mere, ville have det råt. Armlænet gravede sig ind under hans mave, og han var ligeglad.

"Sådan," stønnede Victor. "Tag den. Du knepper dig selv på min pik. Se dig. To år, og så ligger du her og tigger."

"Jeg tigger ikke," gispede Mathias og lo, brudt, da et stød ramte rent. "Jeg kræver. Hårdere."

Victor gav ham det. Stødene blev kortere, tungere, ballerne klaskede mod lårene, og Mathias' pik svingede under ham, urørt og alligevel tæt på. Han mærkede orgasmen bygge sig op for tidligt og rakte bagud, greb Victors lår.

"Vent. Ikke sådan. Jeg vil se dig, når jeg kommer. Gulvet. Læg mig ned."

Victor trak sig ud med et hæst støn, og tomheden fik Mathias til at knurre. De flyttede sig ikke langt. Victor trak ham ned på det tykke tæppe foran sofaen, lagde sig mellem hans ben, løftede dem og fandt ham igen. Missionær, ansigt mod ansigt, lampelyset over dem. Victor trængte ind i et langt, glidende stød, og Mathias slog armene om hans nakke og trak ham ned til et kys, der var mere støn end mund.

"Se på mig," sagde Mathias.

"Jeg ser ikke andre steder."

De bevægede sig sammen. Victor stødte dybt, Mathias mødte ham med hofterne, hælene i Victors lægge, hænderne overalt: i håret, ned over ryggen, i ballerne for at trække ham længere ind. Sveden samlede sig mellem deres bryster. Mathias' pik lå klemt mod Victors mave, gnedes ved hvert stød, våd af forsæd. Lyden i stuen var hud, åndedræt, sofaens fjerne knirken, når et knæ ramte den, og de ord, de ikke længere censurerede.

"Du er så stram," stønnede Victor. "Jeg holder ikke længe."

"Så lad være. Kom i mig. Jeg er der også."

Mathias fik en hånd ned mellem dem og tog om sin egen pik. Tre drag, i takt med Victors stød, og det bristede. Han kom først, med et råb, der knækkede over i Victors navn. Sæden sprøjtede op over hans egen mave og bryst i tykke, varme striber, den ene nåede helt op under hagen. Hans indre knugede sig sammen om Victors pik, rytmisk, ukontrolleret.

Victor bandede, begravede sig til roden og kom et åndedrag efter. Mathias mærkede det, de dybe pulsslag, varmen der fyldte ham, Victors hofter, der rystede og pressede sig fladt ind, som om han ville længere, end kroppen tillod. De klamrede sig til hinanden, stønnede ind i hinandens munde, og blev ved med at bevæge sig i små, udmattede stød, til der ikke var mere.

Victor sank ned over ham, tung, stadig inde i ham. Mathias holdt om hans ryg og mærkede hjertet hamre mod sit eget. Sveden kølede allerede på huden. Tæppet klæbede. Ingen af dem sagde noget i et langt minut. Der var kun vejrtrækning og den fjerne summen fra køleskabet ude i køkkenet.

Til sidst løftede Victor hovedet og kyssede ham, blødt denne gang, på munden, på kinden, på det sted ved tindingen, hvor håret var vådt. Han gled forsigtigt ud. Mathias krympede sig let og lo stille, mæt og øm. Victor lagde sig ved siden af ham, trak ham ind til brystet, og Mathias lagde et ben over hans og blev der, sæden kølig på maven, tilfredsheden varm overalt ellers.

"Vi dropper det," sagde Victor mod hans hår. "De aftener. Rosa og Colette og det med at sidde og lade som om. Jeg vil ikke mere. Jeg vil prøve det her. Ordentligt. Ikke som en hemmelighed, vi kun tør have, når huset er tomt."

Mathias kyssede hans kraveben, langsomt. "Ja. Jeg ringer til Rosa i morgen og siger det, som det er. At det ikke er hende. At det er dig. At jeg giver os en chance, hvis du vil have den."

"Jeg vil have den." Victor strøg en tommelfinger over hans kind. "Hele vejen. Også når det bliver besværligt."

"Godt." Mathias smilede mod hans hud. "For jeg bliver liggende her, til du smider mig ud."

De lå sådan, tæt, mætte, og kyssede hinanden uden hast, små kys, der ikke krævede andet end at blive gengældt. Victors hånd hvilede på Mathias' hofte. Mathias havde næsten lukket øjnene, da lyden skar gennem huset.

Dørklokken.

De stivnede begge. Et sekund efter bankede det på døren, og gennem det matterede glas i entréen tegnede to skikkelser sig mod havelygten. En velkendt stemme, lys og utålmodig, kaldte ind gennem brevsprækken.

"Mathias? Det er Rosa. Colette er med. Du skrev, at døren var åben, og at vi bare skulle komme. Hvorfor svarer I ikke?"

Nøglen, den ekstra, som Mathias havde lagt under måtten tidligere på dagen, fordi han havde lovet det i beskeden, raslede allerede mod låsen.