Lorenzo vækker Henriks længsel i stalden

Halmen klæbede til Henriks svedige underarme, mens han trak striglen ned ad den mørke hoppes flanke i lange, rolige tag. Stalden lugtede af varm hest, læder og tørt hø, og gennem den åbne port trak en lun sommerluft ind og lagde sig som et tæppe over dem. Det var sent. De andre var kørt hjem for længst. Kun lyset over boksen og den svage lampe længere nede i gangen holdt mørket ude, og et sted ude i folden vrinskede en hingst lavt, som om den også mærkede varmen.

Henrik var fireogtyve, ejersønnen, den der skulle overtage gården engang, og han havde arbejdet i den stald, siden han kunne løfte en greb. I aften føltes hvert eneste tag med striglen forkert. Hans blik blev ved med at glide væk fra hoppens skinnende skind og over mod boksen ved siden af.

Lorenzo stod der med ryggen til. Toogtyve, italiensk stagiaire, ankommet for tre uger siden med en slidt taske og et smil, der fik noget i Henriks mave til at vende sig. Han havde smidt t-shirten et sted mellem foderkammeret og vandslangen. Sveden løb i en tynd stribe ned mellem skulderbladene og forsvandt under linningen på de støvede arbejdsbukser, der sad lavt på hofterne. Musklerne i ryggen arbejdede, hver gang han førte børsten ned over vallakkens kryds. Solen fra de sidste uger havde gjort huden mørk, og der sad halm i det mørke hår i nakken.

Henrik sank. Han hadede, at han blev ved med at kigge. Han hadede endnu mere, at han ikke kunne lade være.

Det havde bygget sig op, stille og lumsk, siden den første uge. Lorenzo, der rettede sig op, når Henrik kom ind i fodergangen, og lod blikket blive hængende et sekund for længe. Lorenzo, der rakte ham en spand og lod fingrene strejfe hans, som ved et uheld, der ikke var et uheld. Lorenzo, der lo lavt, når Henrik snublede over ordene, og sagde noget på sit gebrokne dansk, der altid lød som om det betød mere, end det sagde. Henrik havde ligget vågen om natten med hånden om sin egen pik og skammet sig over, hvor tydeligt ansigtet foran ham var. Han havde aldrig været sammen med en mand. Han havde heller aldrig ønsket det så voldsomt, at det gjorde ondt i brystet.

Hoppen stampede utålmodigt. Henrik mumlede en undskyldning og lagde håndfladen mod hendes varme side, men hans øjne var allerede tilbage på Lorenzo. På den måde, bukserne spændte over låret, når han bøjede sig. På den mørke stribe hår, der forsvandt ned under linningen. På smilet, da Lorenzo vendte hovedet halvt, som om han kunne mærke blikket på sin hud.

Deres øjne mødtes.

Henrik frøs med striglen i hånden. Varmen skød op i hans ansigt. Han skulle have kigget væk. Han skulle have sagt noget om høet eller om, at porten skulle lukkes, før myggene kom ind. I stedet blev han stående, fanget, med munden let åben og pikken, der allerede begyndte at presse mod lynlåsen, som om kroppen havde besluttet sig uden ham.

Lorenzo lagde børsten fra sig. Langsomt. Han klappede vallakken på halsen, trådte ud af boksen og lukkede lemmen efter sig med et blødt klik. Så kom han ned ad gangen. Barfodet i træskoene, støvet på skinnebenene, blikket fast og mørkt og slet ikke overrasket.

"Du kigger," sagde han. Stemmen var lav, accenten tyk. "Hele aftenen. Jeg ser det."

Henrik åbnede munden. Der kom ikke noget ud.

Lorenzo stoppede tæt på. Duften af ham var sved og sæbe og noget varmt, der ikke havde et navn. Han lagde en hånd på Henriks skulder, tung og sikker, og bøjede sig ind, så læberne næsten rørte øret.

"Jeg ved, hvad du vil have," hviskede han på det danske, der knækkede om ordene og alligevel ramte rent. "Du vil have mig. Sig det."

Henriks knæ blev bløde. Striglen faldt ned i halmen med et dumpt bump. Han kunne mærke Lorenzos ånde mod halsen, varm og lidt ujævn, og hånden, der ikke flyttede sig fra skulderen. Ude i boksen prustede hoppen. Verden var kun den smalle gang, høballerne, lyset og den mand, der ventede på et svar.

"Jeg har aldrig..." Henrik måtte synke igen. Stemmen rystede, men den var hans, og den sagde det endelig højt. "Jeg har aldrig været sammen med en mand. Ikke engang kysset en. Men jeg har lyst. Jeg har haft lyst i ugevis. Jeg kan ikke tænke på andet end dig. Din krop. Dit smil. Jeg vil have det. Jeg vil have dig."

Lorenzo lo lavt, ikke ondskabsfuldt, bare tilfreds, og drejede Henrik om mod sig. Så kyssede han ham.

Det var ikke blidt. Det var grådigt, åbent, med tunge og tænder og en hånd, der greb fat i Henriks nakke og holdt ham fast, mens den anden gled ned over ryggen og trak ham ind, så deres hofter mødtes. Henrik stønnede ind i munden på ham. Smagen var salt og varm, og Lorenzos pik var allerede stiv mod hans lår, tyk og umulig at tage fejl af gennem stoffet. Henrik kyssede igen, hårdere, som om han var bange for, at det hele ville forsvinde, hvis han trak sig væk. Hans hænder fandt Lorenzos bare ryg, gled over svedig hud, ned over lænden, og standsede ved linningen, usikre og sultne på samme tid.

"Tag den," mumlede Lorenzo mod hans læber. Han førte Henriks hånd ned, lukkede fingrene om sig selv uden på bukserne og pressede. "Mærk. Den er til dig."

Henrik klemte. Varmen og hårdheden under stoffet sendte et stød op gennem armen og lige ned i hans egen pik, der dunkede mod lynlåsen. Han trak vejret i stød. Lorenzo kyssede ham igen, dybere, og begyndte at hive i Henriks t-shirt, trak den op over maven, over brystet, op over hovedet, så den landede i halmen. Henrik gjorde det samme, famlede med Lorenzos bælte, fik spændet op, lynlåsen ned. Bukserne gled. Lorenzo hjalp til, skubbede sine egne ned over hofterne sammen med undertøjet, og så stod den der, fri, tyk og mørk, med forhuden trukket halvt tilbage og en perle af væske i spidsen.

Henrik stirrede. Han havde set pikker i omklædningsrum og på nettet, men aldrig sådan, aldrig så tæt, aldrig en, der var stiv for ham. Den var tung i hånden, da Lorenzo igen førte hans fingre derned, varm og glat og levende, og han kunne ikke lade være med at stryge op og ned, kejtet og ivrig, mens Lorenzo bandede lavt på sit modersmål og kyssede ham, som om han ville æde ham.

De tumlede baglæns ind mellem høballerne. Halmen kradsede mod ryggen, da Henrik landede, og Lorenzo fulgte efter, hev resten af tøjet af ham med utålmodige hænder. Bukser, underbukser, støvler, alt røg til side. Nøgen mod nøgen. Henriks pik slog op mod maven, lysere end Lorenzos, allerede våd i spidsen. Lorenzo kiggede ned, smilede skævt og tog fat om den, strøg én gang, hårdt nok til at Henrik hvæsede.

"Så sulten," sagde Lorenzo. "Godt. Jeg tager dig. Du vil have det. Sig ja."

"Ja," fik Henrik frem. Det kom uden tøven. "Ja. Tag mig. Jeg vil have det."

Lorenzo satte sig op på knæ i halmen, pikken stod ud fra kroppen, tyk og glinsende. Han lagde en hånd i Henriks hår, ikke hårdt, men bestemt, og trak ham op, så han knælede foran ham.

"Sut," sagde han. "Første gang. Vis mig, hvor meget du vil."

Henrik lænede sig frem. Duften ramte ham først, varm hud, salt, noget mørkt og mandigt, der fik munden til at løbe i vand. Han slikkede forsigtigt over hovedet, smagte den bitre, klare dråbe, og stønnede selv af det. Så lukkede han læberne om spidsen og sugede. Lorenzo bandede igen, lavt og hæst, og fingrene strammede i håret.

"Dybere. Du kan. Tag den."

Henrik tog mere. Tungen arbejdede under skaftet, læberne gled ned, og han måtte trække vejret gennem næsen, da den ramte ganen. Det var klodset. Han hostede, trak sig tilbage, savlede, og prøvede igen, mere sultent denne gang. Han ville have den. Han ville mærke den fylde munden, ville høre Lorenzo miste kontrollen. Han sugede, lod kinderne blive hule, og tog den så dybt, han kunne, til øjnene løb i vand, og spidsen pressede mod halsen. Lorenzo stønnede højt, et råt, brudt lyd, og hofterne rykkede frem af sig selv.

"Sådan. Fuck, din mund. Så varm. Sut den pik. Du er god. Du er så fucking god til det."

Ordene, gebrokne og beskidte, gik lige i Henrik. Han sugede hårdere, hånden om det, han ikke kunne tage, den anden på Lorenzos lår, og lod sig bruge, lod pikken glide ind og ud mellem læberne, våd og glinsende af savl. Hans egen pik hang stiv og dryppende mellem lårene, urørt og alligevel tæt på at eksplodere bare af smagen og lydene.

Lorenzo trak ham væk, før det blev for meget. En tråd af savl hang mellem læberne og pikken. Han trak vejret tungt, øjnene mørke.

"Op," sagde han. "Bøj dig. Over ballen. Nu."

Henrik adlød uden at tænke. Han rejste sig, vaklede hen til den nærmeste høballe og lagde sig forover, brystet mod det ru hø, røven op, benene spredt i halmen. Skammen og begæret blandede sig, til han ikke kunne skelne dem. Han ville have det. Han havde sagt ja. Han sagde det igen, hæst, ned i høet.

"Tag mig. Jeg vil have din pik i mig. Vær ikke blid, hvis du ikke vil. Bare tag mig."

Lorenzo knælede bag ham. Hænderne greb om hofterne, spredte ham, og så mærkede Henrik den varme, våde stråle af spyt, der ramte hans hul og løb ned mellem ballerne. En finger fulgte efter, cirklede, pressede, gled ind til første led. Henrik hvinede lavt og skubbede tilbage.

"Stram," mumlede Lorenzo. Han spyttede igen, arbejdede fingeren dybere, så to, strakte, fandt det sted inden i, der fik Henriks knæ til at give efter, og pikken til at dryppe ned i halmen. "Så stram. Du har aldrig haft en pik her. Jeg bliver den første. Sig det."

"Du bliver den første," gispede Henrik. "Kom nu. Jeg kan ikke vente. Knep mig."

Lorenzo trak fingrene ud. Spidsen af pikken pressede mod hullet, tyk, glat af savl og spyt, og så skubbede han ind.

Det brændte. Henrik bed i sin egen underarm og stønnede, langt og brudt, mens han blev åbnet, centimeter for centimeter, fyldt på en måde, han aldrig havde kendt. Lorenzo holdt ham fast om hofterne og ventede, når det blev for meget, og skubbede igen, når Henrik nikkede og bad om mere. Da han endelig var helt inde, sad de stille et øjeblik, svedige, rystende, med Lorenzos nosser mod Henriks. Så begyndte han at tage ham.

Ikke forsigtigt. Hårde, dybe stød, der fik høet til at rasle og Henriks pik til at svinge under ham. Hvert stød ramte det sted inden i, og smerten blev til noget andet, noget skarpt og godt, der bredte sig op gennem ryggen. Lorenzo bandede, lænede sig ind over ham, bed ham i skulderen, og kneppede ham, som om han havde ventet på det i ugevis. Huden klaskede mod hud. Sveden dryppede ned på Henriks ryg.

"Så stramt," stønnede Lorenzo ind mod hans øre. "Din røv er så stram om min pik. Du tager den så godt. Du er lavet til det. Sig det. Sig, hvor godt det er."

"Det er så godt," fik Henrik frem mellem støn. "Din pik er så tyk. Du fylder mig helt. Hårdere. Knep mig hårdere. Jeg vil mærke det i morgen."

Lorenzo adlød. Stødene blev dybere, mere beskidte, og Henrik mødte dem, skubbede røven tilbage, grådig og åben, med munden fuld af høstøv og støn, han ikke genkendte som sine egne. Han var tæt på. Alt for tæt på. Han rakte ned og greb om sin egen pik, men Lorenzo slog hånden væk.

"Ikke endnu. Vend dig. Rid mig. Jeg vil se dit ansigt, når du kommer."

Han trak sig ud. Tomheden fik Henrik til at klage. Lorenzo lagde sig på ryggen i halmen, pikken våd og mørk og stiv op mod maven, og trak Henrik over sig. Henrik satte sig over skrævs, famlede, fandt spidsen med hånden og sank ned.

Denne gang gled den lettere ind, stadig stram, stadig overvældende, men han vidste, hvad han ville. Han satte hænderne på Lorenzos bryst og begyndte at ride. Op og ned, først langsomt, så vildere, hofterne der malede, pikken der forsvandt helt op i ham, hver gang han satte sig. Lorenzo greb om hans lår, tommelfingrene pressede ind i huden, og så op på ham med åben mund.

"Se dig," sagde han, hæst. "Du rider min pik, som om du har gjort det hele livet. Så lækker. Så stram. Du klemmer mig. Jeg kan mærke hver gang, du synker ned. Din røv er perfekt. Din pik drypper på mig. Kom. Kom på min pik."

Henrik red hårdere. Sveden løb ned over brystet. Hans egen pik slog mod Lorenzos mave, våd, rød, urørt og alligevel tæt på kanten. Han bøjede sig frem, kyssede ham, beskidt og åbent, og hviskede mellem støn, at han aldrig havde følt noget så godt, at han ville have den pik igen og igen, at han var Lorenzos, at han skulle sprøjte i ham, fylde ham, mærke ham.

"Jeg kommer," stønnede Lorenzo. Hofterne stødte op, mødte Henrik, og grebet om lårene blev hårdt. "Jeg kommer i dig. Tag det. Tag min sæd."

Han eksploderede med et råt støn, pikken der rykkede dybt inde, varme skud, der fyldte Henrik, mens han blev ved med at ride gennem det. Fornemmelsen, varmen, de sidste hårde stød, tippede Henrik over. Han greb om sin pik, to tag, og kom med et skrig, han bed af i Lorenzos skulder. Sæden sprøjtede op over Lorenzos mave og bryst i tykke striber, igen og igen, mens hans hul kneb om den pik, der stadig pulserede i ham.

De faldt sammen. Henrik lå oven på ham, rystende, med pikken stadig i sig, sæden der løb ud omkring den og ned over Lorenzos nosser. De trak vejret som efter et løb. Lorenzo strøg en hånd ned over hans svedige ryg, langsomt, og lo lavt mod hans hår.

"Første gang," mumlede han. "Og du red mig, til jeg ikke kunne se."

Henrik kunne ikke svare. Han nikkede bare, kinden mod det våde bryst, og mærkede hjertet hamre mod sit eget. Halmen kradsede. Luften var stadig lun. Et sted dryppede en vandhane.

Så knasede grus udenfor.

En bildør smækkede. Skridt over gårdspladsen, hurtige, kendte. Henriks fars stemme, tæt på porten, råbte ind i mørket.

"Henrik? Er du stadig derinde? Mor siger, maden er kold, og der holder en fremmed bil ved indkørslen. Hvad fanden laver I?"

Lorenzo stivnede under ham. Pikken gled ud med et vådt lyd, og sæden løb ned ad indersiden af låret. Porten gav sig i hængslerne. Lyset fra gårdspladsen skar ind over halmen, over deres tøj, over dem.

"Henrik?"

Foden var allerede på tærsklen.