Benedict tog hende bagfra i en sidste nat

Jeg havde ikke rørt et glas hele aftenen. Danskvand med citron, intet andet, for jeg ville kunne køre selv, hvis festen blev for lang, og jeg, Benedict, otteogtyve og arkitekt med eget lille tegnestuekontor på Vesterbro, hadede at miste overblikket. Camillas og Henriks bryllup fyldte den gamle patriciervilla med hvide blomster og strygere, der allerede var gået over i et band, og jeg stod ved kanten af gulvet og nikkede til folk, jeg kun kendte fra fælles middage for tre år siden. Så vendte Rochelle sig i døråbningen, og al min rolige plan gik i stykker.

Hun var fireogtyve. Det vidste jeg, fordi vi havde fejret hendes toogtyveårs fødselsdag sammen, dengang hun lige var startet som scenograf på et lille teater, og jeg stadig troede, vi skulle blive. To år var gået, siden hun satte nøglen på køkkenbordet og sagde, at hun ikke kunne være den, der altid kom i anden række efter mine deadlines. Hun så ikke yngre ud. Hun så skarpere ud. Mørkt hår sat op, så nakken var bar, en kjole i dyb grøn, der fulgte hofterne, uden at den bad om noget. Vores blikke mødtes over et hav af skuldre. Hun smilede ikke med munden. Hun smilede med det lille løft i det ene øjenbryn, som altid havde betydet, at hun allerede havde besluttet noget.

Hun kom hen til mig uden at haste. En fælles ven standsede hende, og hun svarede høfligt, voksen, rolig, og gik videre. Da hun stod foran mig, duftede hun af noget citrusagtigt og af sin egen hud, og jeg mærkede den gamle, dumme varme i brystet, som om kroppen ikke havde fået beskeden om bruddet.

"Du drikker vand," sagde hun lavt.

"Jeg vil være klar i hovedet."

"Godt." Hun lænede sig ind, så hendes mund var tæt på mit øre, og hvisken ramte huden før ordene. "Jeg tænker stadig på den ene ting, vi aldrig nåede. Hver gang jeg ligger alene og rører ved mig selv, ender jeg der. Ved dig. Ved det, du ikke fik."

Min pik rørte på sig i bukserne, dumt og øjeblikkeligt. Jeg lagde ikke hånden på hende. Ikke endnu. Jeg så hende i øjnene, og hun holdt blikket, klart, uden sløret festglans.

"Sig det rent," sagde jeg.

"Ikke her." Hendes fingerspidser strejfede mit håndled, en berøring så let, at den kunne have været tilfældig. "Dans med mig. Så siger jeg det, så du kan høre hvert ord."

Bandet spillede noget langsomt, og gulvet var allerede tæt. Jeg førte hende ud, og hun trådte ind i mig, som om de to år kun havde været en pause i den samme bevægelse. Hendes bryster mødte min brystkasse. Hendes mave lagde sig mod min. Jeg holdt hende i lænden, og hun lagde den ene hånd på min nakke, den anden fladt over mit hjerte. Vi bevægede os knap. Vi stod og åndede i takt, mens andre par drejede omkring os.

"Jeg har fantaseret om det," hviskede hun mod min hals. "Om at give dig min røv. Jeg har aldrig ladet nogen tage mig der. Ikke fingre helt inde, ikke pik, ingenting. Jeg har gemt det. Og jeg vil have, at det er dig, der får det, Benedict. I nat. En sidste nat, vild og færdig, så vi ikke går rundt og lyver om, at vi er færdige med hinanden."

Hendes hofte gned sig mod mit lår, langsomt, bevidst. Jeg mærkede varmen gennem stoffet og den hårde puls i min egen pik, presset op mod hendes mave. Jeg bøjede hovedet, så min mund var ved hendes tinding.

"Du er ædru," sagde jeg. Det var ikke et spørgsmål, jeg gad gætte på.

"Jeg har drukket saftevand og danset. Jeg ved, hvad jeg beder om." Hendes negle kradsede let i min nakke. "Og du er også ædru. Det kan jeg høre på dig. Sig ja, eller sig nej. Men sig det, mens du stadig kan mærke, hvor våd jeg allerede er bare af at sige det højt."

Jeg lod hånden glide ned over hendes hofte, uden på kjolen, og standsede ved overgangen til låret. Hun skød bagdelen en anelse bagud, en invitation, ikke en ulykke. Rundt om os lo nogen. Ingen så, hvad der skete i det smalle rum mellem vores kroppe.

"Ja," sagde jeg. "Hvis du stadig vil, når vi er ude herfra. Hvis du siger det igen, med dine egne ord, inden jeg rører dig der."

"Jeg vil." Hun kyssede mig ikke. Hun bed mig blødt i øreflippen og hviskede videre, frækt og roligt. "Jeg vil have din tunge på mit røvhul. Jeg vil have dine fingre, til jeg åbner mig. Og så vil jeg have dig bagfra, dybt, til du sprøjter op i mig. Jeg har glidecreme i tasken. Jeg så dit navn på listen i sidste uge, og jeg pakkede den, fordi jeg håbede, du stadig ville have mig på den måde."

Vi forlod festen uden at sige farvel til mere end Camilla, som kyssede os på kinden og ikke spurgte. Udenfor var luften kølig og klar. Rochelle tog min hånd, og vi gik de tre gader hen til det hotel, hvor flere af gæsterne boede, og hvor jeg allerede havde et værelse, fordi jeg ikke gad sove på en sofa i byen. I elevatoren stod vi over for hinanden. Hun så på bulen i mine bukser og smilede, ikke drillende, mere sultent.

"Sidste nat," sagde hun. "Ikke et nyt forhold. Ikke løfter. Bare det her, så hårdt og så ærligt, som vi kan."

"Enig." Min stemme var ru. "Og du kan stoppe mig når som helst. Et ord er nok."

"Det ved jeg." Hun trådte et skridt frem, lagde hånden over min pik uden på stoffet og klemte, fast og velovervejet. "Men jeg stopper dig ikke, før du har været helt inde i min røv, og jeg er kommet med dine fingre eller mine egne på min klit. Det er aftalen. Sig, at du vil det samme."

"Jeg vil kneppe dig i røven i nat," sagde jeg, og ordene føltes tunge og rigtige i munden. "Langsomt først. Så som du beder om det. Og jeg kommer ikke, før du er med."

Døren til værelset lukkede bag os med et blødt klik. Jeg tændte kun lampen ved sengen. Hun smed tasken på stolen, fandt tuben frem og lagde den på sengebordet, som om det var det mest naturlige i verden. Så vendte hun sig, lynede kjolen ned selv og lod den falde. Under den havde hun intet. Huden var varm og glat, brysterne tunge i mine hænder, da jeg endelig rørte hende, vorterne hårde mod mine tommelfingre. Hun stønnede kort, et rigtigt støn, ikke et til skuets skyld.

"Ikke endnu," sagde hun og gik ned på knæ på gulvtæppet foran mig. Hendes fingre åbnede mit bælte, lynlåsen, bukserne. Hun trak dem ned sammen med underbukserne, og min pik sprang fri, tyk, allerede våd i spidsen. Hun så op. "Jeg vil have den i munden først. Dybt. Så du kan mærke, hvor gerne jeg vil have dig."

Hun slikkede undersiden fra roden til hovedet, langsomt, og tog mig så ind. Varmen var stram og våd. Hun arbejdede sig længere ned, åndede gennem næsen, slappede i halsen og sank, til jeg mærkede den snævre modstand og derpå give efter. Jeg bandede lavt og lagde hånden i hendes hår, ikke for at tvinge, bare for at holde. Hun satte tempoet selv. Ind, ud, dybere, en hånd om det, hun ikke kunne rumme, den anden på mit lår. Spyt glinsede på skaftet. Da hun trak sig tilbage, hang en tråd mellem hendes læbe og mit pikhoved, og hun tørrede den ikke væk.

"Nok," sagde hun hæst. "Hvis du kommer nu, ødelægger du planen. Læg dig, eller bliv stående. Jeg vil have din mund på mit røvhul."

Hun kravlede op på sengen, på alle fire, og spredte knæene. Ryggen svajede. Hendes kusse var allerede blank, de indre læber hævede, og lige over sad det lille, stramme hul, urørt og mørkt i lampelyset. Jeg knælede bag hende, kyssede hende først over lænden, over den runde balde, og spredte hende med begge tommelfingre. Hun rystede.

"Sig det," hviskede jeg mod huden.

"Slik mig. Leg med mit røvhul. Fingre og tunge. Jeg beder dig om det, Benedict. Jeg vil have det."

Jeg slikkede først hendes kusse, bredt og fladt, fordi hun smagte salt og sødt, og fordi hun jamrede, da min tunge ramte klitten. Så lod jeg tungen glide op, over den tynde hud, og lagde den fladt mod hendes røvhul. Hun udstødte en lyd, jeg aldrig havde hørt fra hende før, høj og åben. Jeg cirklede, pressede spidsen ind, slikkede igen, spyttede og slikkede, til musklen begyndte at give et lille ryk mod mig i stedet for at knibe i. Min finger, våd af hendes saft og af mit spyt, kredsede og pressede. Den gled ind til første led. Hun var snæver, varm, levende omkring mig.

"Mere," stønnede hun. "Langsomt. Men mere."

Jeg tog glidecremen, varmede en klat mellem fingrene og smurte hende grundigt, udenpå og indenfor, mens jeg blev ved med at slikke rundt om fingeren. Anden finger mødte modstand. Jeg ventede. Hun skød sig bagud, selv, og åbnede sig med et langt åndedrag. To fingre, til knoerne, krummet let, mens min anden hånd fandt hendes klit og gned i små, våde cirkler. Hun bandede, græd næsten af ophidselse, og bad mig om ikke at stoppe. Tredje finger blev ved kanten. Hun rystede på hovedet, ikke af nej, men af for meget, og sagde så ja alligevel, og jeg tog den ind, langsomt, til hun gispede og lo kort og vildt.

"Nu," sagde hun. "Din pik. Bagfra. Hundestilling. Jeg vil mærke dig fylde mig dér, hvor ingen har været."

Jeg trak fingrene ud, smurte mig selv tykt, og stillede mig på knæ bag hende. Pikhovedet pressede mod det glinsende, forberedte hul. Jeg holdt hende i hoften med den ene hånd og mig selv med den anden.

"Ånd ud," sagde jeg. "Og sig ja, når du vil have, at jeg skubber."

"Ja. Skub. Tag mig."

Jeg pressede. Hovedet gled ind med et stramt, vådt sug, og hun skreg kort ned i puden, ikke af smerte alene, men af det stød af fylde, som fik hendes hele krop til at spænde og så give efter. Jeg standsede, halvt inde, og ventede, til hendes åndedræt fandt en rytme. Så gled jeg længere, centimeter for centimeter, til jeg var begravet, kuglerne mod hendes våde kusse, og hendes røv sluttede om roden af mig som en knytnæve af varme.

"Åh gud," hviskede hun. "Du er helt inde. Du er i min røv. Bliv. Bare bliv et sekund."

Jeg blev. Jeg mærkede hende pulsere, små trækninger, der næsten trak mig dybere. Så begyndte jeg at bevæge mig, lange, langsomme tag, ud til kanten og ind igen, dybt, så hun kunne mærke hver centimeter. Hver gang jeg bundede, stønnede hun højt, og lagnerne knugede sig i hendes hænder. Jeg bøjede mig over hendes ryg og kyssede hendes skulderblad.

"Sådan," sagde jeg. "Så dybt. Du tager mig så godt."

"Hårdere," bad hun, og stemmen knækkede. "Ikke vildt endnu. Men hårdere. Jeg vil have det. Jeg rører mig selv. Kom nu."

Hendes hånd forsvandt ned mellem hendes ben. Jeg hørte den våde lyd af fingre mod klit, hurtige og præcise, den rytme hun altid havde brugt, når hun ville komme hårdt. Jeg øgede tempoet. Hoften mødte hendes balder med en fast, kødfuld lyd. Glidecremen og hendes egen varme gjorde hvert stød glat, men snæverheden blev ved, en konstant, vanvittig omfavnelse om min pik. Jeg tog hende i håret, ikke for at trække hende ned, men for at løfte hendes ansigt, så jeg kunne høre hende.

"Bed om mere," sagde jeg.

"Mere. Hårdere. Knep min røv, Benedict. Jeg er din i nat. Sprøjt i mig, når jeg kommer. Jeg kan mærke det. Jeg er tæt på. Bliv ved med at tage mig bagfra, dybt, ja, dér, dér—"

Jeg hamrede ind i hende, stadig kontrolleret nok til ikke at gøre hende fortræd, men hårdt nok til at sengen bankede mod væggen. Hendes støn blev til råb, åbne og skamløse. Hendes fingre arbejdede febrilsk mod klitten, og jeg mærkede, hvordan hendes røv snørede sig sammen om mig i rytmiske klem, hver gang nydelsen toppede og faldt og toppede igen. Sveden løb ned ad min ryg. Hendes balder var røde, hvor mine hofter ramte. Jeg var selv ved at miste det, den stramme varme, synet af min pik der forsvandt i hende, lyden af hende der bad om mere.

"Jeg kommer," gispede hun. "Jeg kommer, åh, jeg kommer så hårdt— bliv inde, sprøjt i mig, jeg vil mærke det—"

Hendes krop låste. Røven trak sig sammen i voldsomme, mælkende trækninger, og hun skreg ned i madrassen, mens hendes fingre blev ved med at gnide klitten gennem orgasmen, så den ene bølge blev til den næste. Jeg holdt ikke igen. Jeg stødte dybt, en, to, tre gange, og så brød det løs i mig. Sæden pumpede op i hende i tykke stød, dybt inde i hendes røv, og jeg stønnede hendes navn, mens jeg pressede mig helt i bund og blev der, rystende, tømt, stadig hård nok til at mærke hende klemme de sidste dråber ud af mig. Hun kom stadig, eller kom igen, et efterskælv der fik hende til at hulke af nydelse og grine lidt på samme tid, fingrene våde, låret rystende.

Vi sank sammen på siden, stadig forbundet et øjeblik, indtil jeg gled ud, og en varm sivning fulgte med. Jeg hentede et håndklæde, tørrede hende nænsomt, kyssede den ømme hud uden at trænge ind igen, og lagde mig bag hende. Sveden kølede. Hendes hjerte bankede mod min underarm. Hun vendte ansigtet, fandt min mund og kyssede mig blødt, længe, uden sult nu, kun med den mærkelige ømhed, der kommer bagefter, når kroppen har sagt sandheden.

"Nu har vi endelig fået det," hviskede hun mod mine læber. "Den sidste afskedsgave. Den, vi skyldte hinanden. Jeg fortryder ikke et sekund."

"Heller ikke jeg," sagde jeg, og det var sandt, selv om brystet allerede gjorde ondt af det, der ville komme med morgenen.

Vi sov ikke meget. Vi lå og talte lavt om ingenting, om Camillas kjole, om en bygning jeg havde tegnet, om hendes næste forestilling, og indimellem kyssede hun min hånd eller jeg hendes skulder, som om vi øvede os i at være færdige. Da lyset kom gråt ind gennem gardinerne, stod hun op, vaskede sig, og tog kjolen på igen uden undertøj, fordi hun ikke havde haft noget. Jeg lå i sengen og så på hende. Hun var den samme kvinde, der havde skreget mit navn, og alligevel allerede på vej væk, rank, voksen, med tasken over skulderen.

Hun gik hen til døren. Hånden på håndtaget. Jeg satte mig op, stadig nøgen, stadig med hendes duft på huden, og så hende åbne, så hende tage det første skridt ud i gangen, så hende standse, som om kroppen nægtede at gøre det helt færdigt uden et sidste ord. Hun vendte ikke helt rundt. Hun talte ud i den kølige hotelluft, klart og uden at skjule noget.

"Hvis jeg vender mig om nu, tør du så tage mig igen, eller lader du mig gå med din sæd stadig i mig?"