Sergios uforskammede fangst ved festens kolde vand

Natten over villaen var stadig lun inde mellem hækkene, men ude ved swimmingpoolen havde stenene allerede afgivet dagens varme. Vandet lå sort og stille, og klorlugten blandede sig med duften af jasmin fra krukkerne langs gelænderet. Inde fra stuen kom dæmpet musik, latter og den lave summen af voksne stemmer. Det var en privat fest, lukket, kun for folk der vidste, hvad de gik ind til. Ingen kameraer. Ingen fulde gæster, der snublede ud og ødelagde andres leg. Laura havde selv sagt ja til de regler, før hun trådte ind ad døren.

Laura var otteogtyve. Hun havde arbejdet som dominatrix i ni år, længe nok til at kende forskel på en mand, der ville lege, og en mand, der bare ville høre sig selv tale. Den sorte kjole sad tæt over hofter og bryster, og de knæhøje støvler havde hæle, der klaprede mod fliserne, hver gang hun flyttede sig. I hånden havde hun et glas danskvand. Hun drak ikke, når hun skulle arbejde, og hun havde en fornemmelse af, at aftenen ikke blev ved baren.

Sergio så hende fra terrassen og kom ned, før hun nåede at vælge en anden at tale med. Han var toogtredive, forretningsmand, bred over skuldrene, med et ur der kostede mere end de fleste gæsters kjoler, og et smil der var vant til at åbne døre. Skjorten stod åben i halsen. Han satte sit eget glas vand fra sig på bænken, urørt, og stoppede en arms længde fra hende.

"Laura," sagde han. Stemmen var lav, sikker. "Harriet pegede dig ud. Hun sagde, du var den eneste kvinde her, der ikke lod sig imponere af en dyr skjorte."

"Harriet har ret," sagde Laura og lod blikket glide ned over ham og op igen, langsomt, vurderende. "Og du ligner en mand, der er kommet for at blive imponeret alligevel. Eller for at imponere mig. Hvilket er det?"

Hans smil blev frækt. Der var et glimt i øjnene, som om han allerede morede sig over det, han var i gang med at sætte i scene. "Jeg er kommet for at udfordre dig. Jeg vil se, om du virkelig kan tage kontrol over en mand som mig. Ikke en, der bestiller en time og lægger sig pænt på en briks. En, der står over for dig til en fest, med lyst i kroppen og med lyst til at sige, at du ikke kan. Vis mig, at du kan."

Varmen samlede sig mellem hendes ben. Hun kunne lide mund, når den blev bakket op af blik, og hans blik veg ikke. Hun trådte ind i hans rum, så tæt at han kunne lugte hendes parfume og læderet fra støvlerne.

"Så taler vi klart, før vi taler sjofelt," sagde hun. "Jeg er ædru. Du ser også ædru ud. Er du?"

"Jeg har ikke drukket. Jeg ville have hovedet med, hvis du sagde ja."

"Godt. Jeg er otteogtyve, du er voksen, og det her er leg mellem to mennesker, der kan sige stop. Hvis du vil have, at jeg tager dig, siger du ja. Du giver mig et stopord. Du siger, hvad du vil have, og hvad du ikke vil have. Jeg ydmyger dig, binder dig og bruger dig, hvis det er det, du beder om. Jeg gør det ikke, fordi du provokerer mig. Jeg gør det, fordi du vil det, og fordi jeg vil det. Forstået?"

Sergio nikkede, og noget i hans holdning gav sig, ikke svagt, men villigt. "Stopord er rød. Gul betyder langsommere. Grønt betyder mere. Jeg vil bindes. Jeg vil tales ned til. Jeg vil have din støvle, din hånd, din mund, og jeg vil have, at du tager mig bagi med sele, hvis du har den med. Jeg har gjort det før. Jeg vil det i aften. Ingen kvælning, ingen mærker jeg ikke kan skjule på arbejde i morgen, og du stopper, hvis jeg siger rød. Ja. Jeg vil lege. Jeg har lyst til dig."

Laura mærkede sit eget smil, skarpt og ægte. "Jeg har lyst til dig. Sele, dildo, glidecreme, silke. Alt ligger i tasken ved gelænderet, fordi jeg ikke går til den slags fester uforberedt. Kom med ud til vandet. Der er koldt. Det klæder en uforskammet mand."

Han fulgte hende langs bassinets kant. Musikken blev tyndere. Fliserne under støvlerne var kolde nok til, at hun mærkede det gennem sålerne, og hun vidste, han ville mærke det værre på bare knæ. Ved gelænderet standsede hun, åbnede tasken og trak et sort silketørklæde frem. Det glinsede i lyset fra en enkelt lanterne.

"Tag skjorten af," sagde hun. "Bukserne ned til lårene. Ikke længere endnu. Jeg vil se, om din pik allerede modsiger din mund."

Sergio adlød. Skjorten faldt på en stol. Bukserne blev skubbet ned, og hans pik stod allerede halvstiv, tyk, med en dråbe i spidsen. Han var ikke genert. Han var ophidset, og det tændte hende mere end hans udfordring havde gjort.

"Hænderne om på ryggen," sagde Laura. "Ræk dem frivilligt. Sig, at du vil bindes."

"Jeg vil bindes," sagde han, og stemmen var blevet mørkere. "Bind mig, Laura."

Hun gik om bag ham. Silken var kølig mod hans hud, da hun lagde den om håndleddene og bandt en knude, der sad fast uden at skære. Hun stak to fingre ind under båndet, mærkede pulsen og nikkede for sig selv. "For stramt?"

"Nej."

Hun lo lavt mod hans nakke. "Du har ikke fortjent at kalde mig frue, før du har ligget dernede og tigget. Men du er allerede min uforskammede hvalp. Hør det. Du kom herud med et frækt smil og troede, du kunne måle mig. Nu står du med hænderne på ryggen, pikken hård, og venter på, at jeg bestemmer, om du overhovedet får lov at komme i nærheden af min kusse. Sig, hvad du er."

"Din uforskammede hvalp," sagde Sergio. Skammen sved sødt. Han kunne mærke kulden fra luften på brystet og varmen i skridtet, og kontrasten gjorde ham svimmel af lyst.

"Højere."

"Jeg er din uforskammede hvalp."

"Ned." Hun lagde en hånd mellem hans skulderblade og pressede. "På knæ. På de kolde fliser. Hvis det er for meget, siger du gul. Ellers bliver du der, til jeg siger, du må op."

Han sank. Knæene ramte stenen, og kulden jog op gennem benene, skarp som et slag. Han bandede stille, ikke af vrede, af fornemmelsen. Laura stillede sig foran ham. Støvlerne fyldte hans verden, sort læder, tynde remme, hæle der kunne gøre ondt, hvis hun ville. Hun løftede den ene fod og satte sålen let mod flisen foran hans mund.

"Kys dem," sagde hun. "Ikke et pænt kys til et selskab. Kys mine støvler, som om du er taknemmelig for, at jeg lader en mand som dig ligge ved mine fødder. Og mens du kysser, tigger du. Højt. Jeg vil høre forretningsmanden bede om at blive brugt. Festen må gerne ane, hvad der sker herude. Du bad selv om at blive taget."

Sergio bøjede sig frem. Den første berøring af læben mod læderet sendte et stød gennem ham, ydmygende og elektrisk. Han kyssede støvlen, så den anden, længere, med tungen et øjeblik mod den kolde overflade, mens hans bundne hænder trak i silken uden at ville fri. Laura så ned på ham, og hendes kusse trak sig sammen bag trusserne. Hun var våd. Hun havde været våd, siden han sagde sele.

"Tal," sagde hun.

"Jeg beder dig," sagde han hæst mod læderet. "Brug mig. Jeg er din hvalp, og jeg tigger om at blive taget. Tag mig bagi. Slå mig. Træk mig i håret. Lad mig ikke slippe, før du har brugt mig, som du vil. Jeg vil det. Grønt. Jeg vil det så meget, at jeg ryster."

"Højere."

"Brug mig!" råbte han, og stemmen bar ud over det stille vand. "Jeg tigger dig om det. Jeg er din uforskammede fangst. Tag mig. Jeg er din."

Laura greb ham i håret og trak hans hoved tilbage, så han måtte se op. Hans øjne var mørke, munden våd, kinderne varme. Der var ingen tvivl i det blik. Kun begær og den særlige ro, der kom, når en stærk mand endelig lagde sig under en stærkere vilje.

"Så er vi gået over," sagde hun stille. "Ikke mere flirt. Du er min i aften. Du siger rød, hvis du vil ud. Ellers adlyder du, og du takker. Forstået, hvalp?"

"Ja. Ja, frue."

"Bedre." Hun slap håret, gik hen til tasken og spændte selen på under kjolen med rolige, øvede hænder. Dildoen var tyk, ikke grusom, den størrelse han selv havde nikket ja til, da hun viste ham den et øjeblik. "Se på den. Det er den, der skal ind i dig. Nik, hvis du stadig vil have den."

"Jeg vil have den," sagde Sergio. "Jeg vil have, at du knepper mig med den. Hårdt."

Hun smurte dildoen ind i glidecreme, grundigt, og smurte også to fingre. Så førte hun ham hen til gelænderet, løste silken om håndleddene et øjeblik, kun for at føre armene op og binde hænderne fast til den nederste tværstang, så han kunne støtte sig, men ikke nå ned. Hun tjekkede knuden igen. "Fingrene kan bevæge sig. Godt. Træk i dem en gang, så jeg kan se det."

Han trak. Silken holdt. Gelænderet var koldt under håndfladerne.

"Ned i hundestilling," sagde hun. "Knæ på fliserne. Røven op. Hovedet ned, hvis du ikke kan holde det oppe. Du er et bytte nu. Min fangst. Sig det, mens du stiller dig."

"Jeg er din fangst," stønnede han og sank ned i stillingen. Kulden fra fliserne bed i knæ og underarme. Hans pik hang tung og hård mellem lårene, og han skammede sig over, hvor meget han elskede skammen. Laura stod bag ham, skubbede kjolen op og pressede den glatte, smurte spids mod hans røvhul. Hun ventede. Det var en del af magten at vente, til han bad igen.

"Sig det ordentligt."

"Knep mig," sagde Sergio. "Skub den ind. Jeg er din uforskammede fangst, og jeg vil mærke, at du tager mig. Ja. Grønt."

Hun pressede ind, langsomt først, gennem den første modstand, mens han bandede og skød røven bagud for at tage mere. Glidecremen gjorde det vådt og tungt. Da dildoen sad dybt, gav hun ham et øjeblik, en hånd på hans lænd, tommelfingeren der strøg, ikke blidt af venlighed, men for at mærke, at han ikke spændte i panik.

"Farve?"

"Grøn," gispede han. "For helvede, grøn. Mere."

Så tog hun ham. Hoftene fandt en hård rytme, hvert stød sendte dildoen ind til roden af selen, og lyden af hendes krop mod hans var våd og utilsløret i den stille have. Hun smækkede ham over røven med flad hånd, et klask der gav genlyd over vandet, og så et til, og et til, indtil huden blussede varm under hendes håndflade. Sergio råbte, ikke af stop, af lyst, og hans fingre krammede gelænderet.

"Hør dig selv," sagde Laura, og stemmen var skarp, nedladende, præcis som han havde bedt om. "Den store mand, bundet til et gelænder ved en kold pool, med røven i vejret, mens jeg knepper ham som den hvalp, han er. Du elsker det. Sig, at du elsker at være min uforskammede fangst."

"Jeg elsker det," stønnede han. "Jeg elsker at være din fangst. Jeg elsker, at du tager mig. Hårdere."

Hun tog hårdere. Den ene hånd greb hans hår og trak hans hoved op, så halsen strakte sig, mens den anden smækkede hans røv igen, præcis der hvor varmen allerede sad. Hvert stød ramte det sted inden i ham, der fik hans pik til at dryppe ned på fliserne. Hun talte imens, lavt og beskidt, om hvor ynkelig hans udfordring havde været, om hvordan hans fine skjorte lå krøllet på en stol, mens hans hul slugte hendes dildo, om at hele hans succes ikke var en skid værd, når han lå sådan og tiggede om mere. Han tog hvert ord. Han bad om flere. Han sagde grønt to gange, uden at hun havde spurgt, fordi han ville have, at hun vidste det.

Laura var selv tæt på at miste rytmen. Selen gned mod hendes klit for hvert stød, og synet af ham, bundet, rød i røven, med sved på ryggen i den kolde luft, gjorde hende vild. Men hun ville have hans mund, før hun tillod sig at komme for alvor. Hun trak sig ud, langsomt, og hørte ham klynke over tomheden.

"Om på ryggen," sagde hun. "Jeg sætter mig på dit ansigt. Du slikker, til jeg siger stop. Du får ikke lov at komme endnu. Hvis du kommer, uden at jeg har sagt det, bliver du liggende på de fliser, til festen er forbi, uden en hånd på pikken. Forstået?"

"Ja, frue. Jeg slikker. Jeg venter."

Hun løste hans hænder fra gelænderet, men lod silken blive om håndleddene, så de stadig var bundet foran ham, og lagde ham på ryggen på et håndklæde, hun havde bredt ud, så de kolde fliser ikke tog al varmen fra ham. Så trak hun trusserne til side, satte sig over hans ansigt og sænkede sin våde kusse ned over hans mund.

"Slik," sagde hun. "Ikke forsigtigt. Jeg vil mærke din tunge inde i mig. Du er stadig min fangst. Brug munden, som om det er det eneste, du duer til."

Sergio slikkede. Han var god til det, ivrig, sulten, tungen bred over hendes klit og så spids inde mellem kønslæberne, næsen presset mod hende, åndedrættet varmt. Laura red hans ansigt uden sky, den ene hånd i hans hår, den anden på gelænderet for balance. Den første orgasme kom hurtigt, skarp, og hun pressede sig ned og red den ud mod hans mund, mens hun kaldte ham sin hvalp, sin fangst, sin brugelige mund. Hun løftede sig kun længe nok til at lade ham trække vejret, spurgte farve, hørte et hæst grønt og satte sig igen.

Anden gang tog længere. Hun fik ham til at sutte på klitten, langsomt, så hurtigt, så langsomt igen, og hun fortalte ham, hvor våd han gjorde hende, hvor dumt hans smil havde set ud inde ved baren i forhold til den måde, han lå og slikkede nu. Da hun kom anden gang, rystede lårene, og hun bandede lavt og holdt hans hoved fast, til bølgerne stilnede. Tredje gang lod hun ham stikke tungen så dybt, han kunne, mens hun gned sig mod hans næse, og orgasmen var længere, varmere, løbende ud over hans mund og hage. Hun stønnede hans navn én gang, så rettede hun det.

"Ikke Sergio. Fangst. Min uforskammede fangst. Det er det, du er, når du får mig til at komme."

Han nikkede under hende, ude af stand til at tale, og slikede hende ren, fordi hun ikke havde sagt, han måtte stoppe.

Først da hendes ben holdt op med at ryste, løftede hun sig. Hans ansigt var blankt af hende. Hans pik lå mørk og bankende mod maven, utålelig af hvor længe hun havde nægtet ham. Laura så på den, smilede og lagde hånden om den. Grebet var fast, ikke kærligt.

"Nu må du," sagde hun. "Du har tigget pænt. Du har kysset mine støvler. Du har taget min dildo og slikket mig til tre orgasmer på kolde fliser. Kom for mig. Kom som den fangst, du er. Sig det, mens du gør det."

Hun pumpede ham hårdt, tommelfingeren over det våde hoved, den anden hånd stadig i hans hår. Sergio buede op fra håndklædet. "Jeg er din fangst," gispede han. "Jeg er din uforskammede hvalp, og jeg kommer for dig, frue, jeg kommer."

Sæden sprøjtede op over hans mave og hendes fingre, varm og tyk, i stød der fik ham til at ryste værre, end kulden nogensinde havde gjort. Laura blev ved, til han var tom, til han bad hende med en lille lyd om nåde, ikke med rød, bare med den bløde eftergivenhed, der kom bagefter. Så slap hun, tørrede hånden af i hans egen skjorte og løste silken med rolige fingre. Hun gned hans håndled, tjekkede farven i huden og rakte ham vand fra glasset på bænken.

"Farve nu?" spurgte hun, og stemmen var lavere, stadig hendes, men uden kanten.

"Grøn," sagde han og lo stille, hæst, ødelagt på den gode måde. "Mere end grøn. Du tog mig. Jeg troede, jeg kunne udfordre dig og holde en rest af mig selv. Det kunne jeg ikke."

Laura satte sig på hug ved siden af ham og strøg en tommelfinger over hans kind, hvor hun stadig kunne lugte sig selv. Hun smilede, og smilet var ægte, men der lå noget bag det, han ikke fik at se.

For i taskens inderlomme, under glidecremen og det ekstra silketørklæde, lå den seddel, bureauet havde sendt hende i går. Sergios rigtige navn. Hans alder. Hans ønske, skrevet med hans egen korte, selvsikre håndskrift: at han ville møde hende til festen, udfordre hende, som om det var tilfældigt, og høre hende kalde ham sin uforskammede fangst ved det kolde vand. Han havde betalt for, at overraskelsen skulle være hans. Han vidste ikke, at hun havde læst hvert ord, før han overhovedet gik ned ad trappen. Og Laura havde ikke tænkt sig at sige det. Ikke i aften. Måske aldrig. Hun lod ham tro, at han havde fundet hende. Det var den sidste, stille magt, og den beholdt hun for sig selv.